Hardy Vad ny markedschef hos ETS Distribution
Pressemeddelelse februar 6, 2006 SamfundEt af de kendte navne inden for sikkerhedsbranchen er netop startet som ny markedschef hos ETS Distribution Skandinavien A/S. ETS er en af Danmarks førende udbydere af overvågnings- og genfindingsudstyr, der bl.a. bruges til at spore og genfinde stjålne biler, entreprenørmaskiner mv.
Hardy Vad kender sikkerhedsbranchen, hvor han gennem 14 år har arbejdet med salg, markedsføring og sikkerhedsopgaver af forskellig art. Hardy Vad har bl.a. været administrerende direktør i Dansikring.- Jeg har gennem mange år interesseret mig for sikring af personer og værdier, og ETS er en spændende udfordring for mig. Den teknologiske udvikling gør, at ETS i dag kan tilbyde produkter, der gør det særdeles vanskeligt og risikabelt at være tyveknægt. Ingen kan vide sig sikker, når flere og flere værdier forsynes med sporingsenheder, så de kan genfindes efter et tyveri.
Alt der kan flyttes kan stjæles
Hardy Vad fortæller videre, at en af ETSs visioner netop er at få udbredt den type af overvågning.
- Priserne bliver lavere og lavere, så nu er det ikke kun de dyreste biler og mest værdifulde genstande, der sikres.
- Alt, der kan flyttes kan stjæles, og næsten alt, der kan stjæles, kan sikres, fortæller han.
Teknilogien bliver både bedre og billigere
Der er stor konkurrence på området, og det er til gavn for brugerne, fortæller Hardy Vad.
- Men vi har nogle produkter, der kan noget, som ingen af vores konkurrenter kan. Vi har fx et produkt, der både henter positionen fra satellitterne og GSM masterne så kan den stjålne bil også findes, hvis satellitten ikke kan se den, fx i en garage eller i en parkeringskælder, fortæller han.
Hardy Vad glæder sig desuden til at markedsføre sporings-udstyr og gasalarmer til lastvognschauffører og campingturister, der bl.a. trues af gas-overfald i udlandet, samt tryghedsalarmer og sporingsudstyr til ældre eller senile medborgere.
Interesserede læsere kan henvende sig til ETS Distribution på telefon 44 92 18 00. Se mere på www.etstrack.dk.
Kontakter
Brian Clemens
ETS Distribution Scandinavia A/S✉ brian************ Vis...
☎ 44 92****** Vis...
http://www.etstrack.dk
Emner
Samfund