PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/hackere-p%C3%A5-campingtur-2385

Hackere på campingtur

Pressemeddelelse marts 4, 2006 Livsstil

Muhammed-krisen har ramt danskernes foretrukne ferieform camping, idet dansk udgave af europæisk portal blev hackerangrebet på feriemesses første dag.

Cheque hjemmeside
På åbningsdagen for Ferie for Alle 2006 i Herning, måtte organisationen Camping Cheque konstatere, at dens hjemmeside var blevet udsat for et massivt muslimsk hacker-angreb. Der, hvor de besøgende på hjemmesiden tidligere havde kunnet vælge mellem campingpladser i 20 lande, når der skulle holdes campingferie, var der nu et tyrkisk flag og arabiske tegn.

Påfaldende var det, at det var netop den danske udgave af den europæiske organisationes hjemmeside, der findes i 10 sprogversioner. Organisationen Camping Cheque sælger campingovernatninger i hele Europa og er en ren ”ferie & rejse side” uden politisk indhold eller motiver.

- Det er første gang, at vi har været udsat for et sådant hacker-angreb og så netop på feriemessens åbningsdag udtaler Camilla Dvinge fra Camping Cheques skandinaviske kontor i Danmark. Organisationen har hovedkontor i Frankrig, og både der såvel som herhjemme har man muslimer ansat. Alene på hovedkontoret arbejder 8 nationaliteter side om side og man ynder at fremhæve netop den etniske blanding. Organisationen har ikke planer om at ændre den nuværende internetside, men vil naturligvis iværksætte flere procedurer mod fremtidens hackere.


Yderligere oplysninger hos Camilla Dvinge, Camping Cheque Scandinavia,
tlf. 7550 8222, www.campingcheque.dk


Billedtekst:  
Camping Cheque er en europæisk organisation, men det var udelukkende den danske hjemmeside, der blev ramt af hacker-angrebet.

Kontakter


Emner


Livsstil