PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/haccp-certificeret-t%C3%B8ris-1673

HACCP certificeret tøris

Pressemeddelelse september 12, 2005 Helse

Som den første leverandør i Danmark er Yara Industrial A/S nu i stand til at levere tøris, der er certificeret efter HACCP. Dermed er Yara med til at understøtte fødevareindustriens arbejde hen imod højere fødevarekvalitet og fødevaresikkerhed.

Tøris er CO2 i fast form. Det er et kølemedie med stor kuldekapacitet og mange anvendelser indenfor fødevareindustrien. I nogle anvendelser i fødevareindustrien, fx når tørisen er i direkte fysisk kontakt med fødevaren, er tørisen faktisk at betragte som levnedsmiddel. Dette fremgår af EUs nye fødevarelov (Forordning 178/2002), som trådte i kraft i år. Her hedder det bl.a. i artikel 2 at ”Fødevarer omfatter ethvert stof, der bevidst tilsættes fødevarer i forbindelse med fremstilling, tilberedning eller behandling.”

Selve certificeringsprocessen hos Yara har været i gang i ca. 1Ŋ år. HACCP-analysen har medført stor fokus omkring minimering af risiko for fremmedlegemer samt forbedret hygiejne og vask af transportcontainere. Ligeledes er der brugt mange ressourcer på ændringer af udstyr, således at uhensigtsmæssige løsninger er blevet fjernet.

Værn mod fremmedlegemer styres dels via krav om påklædning (ingen udvendige udvendige lommer, ingen smykker og ure) samt overdækning af transportbånd og automatisk lukning af transportcontainerne. For yderligere at sikre mod fremmedlegemer er der indført en plombering af transportcontainerne, således at der ikke kan ske forurening af tørisen under transporten.

For at optimere rengøringen er der indkørt en automatisk vaskemaskine, som vasker alle transportcontainerne inden de fyldes med tøris. Dette medfører, at man altid vasker ensartet og ikke er afhængig af personlige skøn om, hvornår noget er rent eller ej. Samtidig er der indført en stikprøvekontrol af containerne.

Samtlige medarbejdere med tilknytning til tørisproduktionen har været på et særligt hygiejnekursus, hvor bl.a. de forskellige former for forurening blev gennemgået.

Selve HACCP-systemet er baseret på DS 3027 og indarbejdet i det eksisterende ISO 9001-system.

----------------------

FAKTA og TAL om Yara International

ˇ Verdens største leverandør af mineralgødning
ˇ Andel af det globale marked 6 %
ˇ Eneste gødningsselskab med stærk repræsentation i alle verdensdele
ˇ Salgs og markedsføringsorganisationer i 50 lande
ˇ God balance mellem egenproduktion og tilgang til varer fra del ejede anlæg eller via strategiske samarbejdsaftaler
ˇ Markedsfører, udover gødning, gasser og nitrogenbaserede kemikalier, som produceres på de bestående gødningsfabrikker

ˇ Omsætning (2004): NOK 43,252  million  
ˇ Operating income (2004): NOK 3,584 million
ˇ Antal ansatte pr. 31. december 2004: 7200
ˇ Yara President og Chief Executive Officer is Thorleif Enger

Koncernen er efter udskillelse fra Norsk Hydro koncernen selvstændigt børsnoteret i Oslo, Norge

Yaras 3 hovedområder:
ˇ Upstream (produktion af gødning til det globale marked)
ˇ Downstream (produktion og salg af gødning på lokale markeder)
ˇ Industrial (salg af nitrogen kemikalier, gasser og tøris til industriel anvendelse)
 
De 6 fundamentale styrker giver basis for vores forretningsmodel:
1. Verdensleder indenfor ammoniak, som danner basis for alt nitrogenbaseret gødning
2. Verdensleder indenfor nitrat den mest anvendte gødning i Europa
3. En stærk position på markedet for fuldgødningsprodukter (NPK)
4. Specialprodukter i høj avance segmenter
5. Industrielle applikationer - hovedsageligt i Europa
6. Globalt salgsnetværk på alle kontinenter, med organisation i 50 lande og salg i mere end 120 lande


FAKTA og TAL om Yara Industrial i Danmark

Yara Industrial A/S i Danmark, som er 100 % ejet af Yara, arbejder med salg af ammoniak til tekniske applikationer, samt CO2, tøris og industrigasser. Med en markedsandel på mere end 20 % af det danske marked for industrigasser, har Yara med en stærk basis i CO2 opbygget en betydelig forretning, som betjener et stort antal kunder indenfor en række industrier.

Selskabet som har hovedkontor i Fredericia, omsætter for 240 mio. DKK om året og beskæftiger 90 medarbejdere.

For yderligere information om de enkelte produkter eller kundesegmenter se: www.yara.dk samt www.yara.com

Kontakter


Emner


Helse