Håndværkere får flere og flere ordrer via nettet
Pressemeddelelse januar 24, 2008 ByggeriDen længe varslede konjunkturnedgang slår allerede igennem i byggebranchen og mangel på ordrer får landets håndværkere og byggevirksomheder til at søge nye veje for at få opgaver i hus.
Det mærker 3byggetilbud.dk, som er en af landets største udbydere af byggetilbud på nettet. Både private, institutioner og virksomheder lægger deres arbejdsopgaver ind på portalen og modtager efterfølgende 1-3 tilbud. 3byggetilbud.dk har oplevet en markant stigning i henvendelser fra alle typer byggevirksomheder, som vil høre mere om mulighederne for at byde ind på ordrer via nettet.
"Vi har i hele 2007 mærket en stigende interesse for vores koncept, og især sidst på året og efter nytår har vores telefoner ikke stået stille" udtaler Martin Borgstrøm adm. direktør hos 3byggetilbud.dk. "Heldigvis kan vi tilbyde de fleste virksomheder, at komme med i vores system, da vi stadig mangler leverandører i forskellige brancher fordelt over hele landet" fortæller Martin Borgstrøm.
Byggefirma: Godt supplement til almindelig markedsføring
Jeudan Servicepartner A/S har været med på 3byggetilbud.dk fra starten og betragter portalens koncept, som et enestående supplement til markedsføring og den normale ordre tilgang. "Det er de færreste markedsføringskroner, som giver et så direkte og konkret resultat, som på 3byggetilbud.dk" fortæller bygningschef Michael Øvre fra Jeudan og fortsætter "Vi får jævnligt tilbudt opgaver direkte fra portalen, men skal først bekræfte, at vi kan opfylde bygherres krav før vi får lov at give tilbud på den. Det kan vi som regel og vinder heldigvis også en rigtig pæn del af udbudet" slutter Michael Øvre.
3byggetilbud.dk modtager mellem 400-500 henvendelser om ugen fra alle typer bygherrer, som skal have udført alt lige fra tilbygninger over jordvarmeanlæg til renoveringer af tag og facader. Bygherre har taget rigtig godt imod den lettere adgang til leverandører og muligheden for at få flere tilbud på den enkelte arbejdsopgave og det forventes at antallet af opgaver i 2008 stiger med 25 %.
"Tilliden til internettet er stærkt stigende og med vores nyudviklet it-platform kan vi sikre en stabil og professionel styring af den enkelte arbejdsopgave - til glæde for både bygherre og leverandør" slutter Martin Borgstrøm fra 3byggetilbud.dk.
AB Gruppen A/S
AB Gruppen A/Sdriver ud over 3byggetilbud.dk også portalerne Andelsportal.dk og Ejerportal.dk, der bl.a. servicerer landets boligejere og boligforeninger med gratis rådgivning, nyheder samt arbejdsopgaver i udbud. De tre portaler har over 55.000 månedlige brugere og vil i 2008 videreformidle over 20.000 arbejdsopgaver til en værdi af over kr. 3 mia.
Kontakt Martin Borgstrøm fra AB Gruppen A/S på telefon 7733 4000, mobil 2672 5676 eller [email protected] for mere information og billedmateriale - http://www.3byggetilbud.dk/
Kontakter
Martin Borgstrøm
DirektørAB Gruppen A/S
✉ mb@ab********** Vis...
☎ 77334*** Vis...
http://www.abgruppen.dk
Emner
Byggeri