PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/gyldne-dr%C3%A5ber-fra-normandiet-3427

Gyldne dråber fra Normandiet

Pressemeddelelse november 20, 2006 Helse

Calvados er kendt af enhver i dens hjemland, Frankrig, men herhjemme er calvados stadig et nicheprodukt for feinschmeckere. En kvalitetsudgave af den æblebaserede spiritus er ellers et bekendtskab værd, og anvendelsesmulighederne er mange. Et af de mest berømte calvados-brands produceres på det familieejede destilleri, Boulard Company, der er anerkendt verden over.

Har man lyst til at servere noget utraditionelt for sine gæster, er en calvados et spændende valg. Calvados nydes traditionelt i stedet for en cognac til kaffen, men inden for de seneste år har calvados oplevet en eksplosiv succes som såvel aperitif og ingrediens i longdrinks - fx er resultatet fremragende, når en god calvados mixes med citronsaft og is. Eller prøv en Boulard & Tonic: Hæld 4 cl Boulard Grand Solage i et glas og fyld op med tonicvand og isterninger.

8-13 kilo æbler pr. flaske
Calvados produceres i Normandiet i det nordvestlige Frankrig. Her, i området Pays dAuge, ligger det familieejede Boulard Company, der blev grundlagt i 1825, og i dag fem generationer senere kan bryste sig af at producere den mest anerkendte calvados såvel i Frankrig som på verdensplan.  

Pays dAuge er det perfekte udgangspunkt for en god calvados. Området regnes som regionens bedste på grund af de specielle jordbundsforhold og det bakkede terræn, der giver optimal sol til de æbler, der udgør hovedingrediensen i calvados. Indholdet i en flaske Boulard Calvados er rent faktisk baseret på flere end 40 forskellige æblesorter, som udvælges nøje til de tre varianter af Boulard Calvados af destilleriets kældermester. Og der skal mange æbler til: 8 - 13 kilo til en flaske med 70 cl.

Tre varianter med personlighed
I Danmark fås Calvados Boulard i tre varianter, nemlig Boulard Grand Solage, Boulard X.O. og Boulard Hors dAge. Hver variant har sin helt egen personlighed.
Boulard Grand Solage har lagret op til 5 år og er den mest udbredte. Den har en blød, frugtrig smag af æbler med et strejf af vanille og en indiskutabel elegance og aromatisk fylde.

Boulard XO har lagret noget længere op til 20 år. Duften er elegant og kompleks af vellagrede æbler og ristede mandler. Smagen er blød og behagelig, velafbalanceret og ren med en blød eftersmag.

Boulard Hors dAge er den mest eksklusive. Den lagres op til 30 år, til der er opnået en perfekt  
harmoni og uovertruffen blødhed. Den ekstra lagringstid giver en rund, afbalanceret duft og smag af vellagrede æbler, delikat vanille, træ og tørret frugt samt en helt unik eftersmag.


Boulard Calvados fås i flasker á 50 og 70 cl og kan købes i førende supermarkeder og specialhandelen.

Vejledende udsalgspris: Mellem kr. 189,95 og 349,95. Boulard Hors dAge føres kun i flasker á 50 cl til en vejledende udsalgspris på kr. 329,95.

Emner


Helse