PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/gulve-skal-passes-og-plejes-71

Gulve skal passes og plejes

Pressemeddelelse februar 13, 2003 Erhverv

Anlæg og vedligeholdelse er ubrydeligt forbundet

af hensyn til økonomien.

I gulvbranchen er anlægsfase og vedligeholdelse ubrydeligt forbundet, for uden en kontinuerlig pasnng vil selv splinternye arealer hurtigt blive nedslidt med unødvendigt store udgifter til følge.

Denne filosofi fremføres af firmaet Ørestadens Gulventreprise, som derfor har udarbejdet en buket af anlæg med øjeblikkeligt efterfølgende ren- og vedligeholdelsesplan i et omfang, som det pågældende gulv kræver for konstant at fremtræde som nyt.

Ideen slog omgående an hos firmaets store kernekunder som eksempelvis NCC (Nordic Construction Company), hvis 10,300 kvadratmeter lyse oliebehandlede askeparket i domicilet på Tuborg Havnevej 15 i Hellerup er plejet og passet - uden at der af den grund skulle ekstra penge ud af lommen.

Fleksibel vedligeholdelse
-Anlægsfasen forløb gnidningsløst i løbet af tre en halv måned, husker driftschef Jørn Malmstrøm, der har det overordnede ansvar for daglig drift af det nye fem-etages hovedkvarter. Derefter fulgte afrensning og oliebehandling, der skal ske mindst een gang årligt og på belastede områder helt op til seks gange på et år. Hos NCC kræver mindst 30 procent af arealet en hyppig vedligeholdelse - ikke mindst en flot hovedtrappe, der strækker sig fra bund til top som en skulptur, der tiltrækker sig alles opmærksomhed.

-Den stadigt tilbagevendende vedligeholdelse stiller store krav med fleksibilitet og planlægning som nøgleord, fordi den skal udføres uden for normal arbejdstid og navnligt i week-ends, så eksempelvis olien får tid til at trænge ind i træet, inden personalet igen kommer på arbejde, erklærer driftschefen.

Og disse krav er netop, hvad Ørestadens Gulventreprise har specialiseret sig i. Firmaet samarbejder med tre-fire jyske tømrervirksomheder, der hver stiller fem-seks mand til rådighed, således at man med skiftehold kan holde produktionen i gang også hen over week-ends og på andre fridage. Med denne rotationsordning kan en opgave løses 30-40 procent hurtigere end normalt. Derfor har indehaveren Jan Jensen kunnet vælge mottoet ?Altid færdig til aftalt tid″.

Sære arbejdstider
Senest har Jan Jensens arbejdshold gennemført en total vedligeholdelse med olie- og topbehandling af alle NCCs gulve fra 20. december til 15. januar. Holdene arbejdede på højtryk i juletiden og kunne uhindret flytte rundt med inventaret i disse dage, fordi mange af koncernens medarbejdere var på ferie. Derfor kunne det ikke ubetydelige projekt, der ellers ville vare seks-otte uger, fuldføres på blot 25 dage. Det er et typisk eksempel på, at gulvlæggere har højsæson omkring jul og nytår, påske, pinse og andre højtider, mens andre nyder tilværelsen.

Yderligere oplysninger fås hos Jan Jensen på telefon 36 46 81 18/28 18 32 90 eller på www.oerestadensgulventreprise.dk

Kontakter


Emner


Erhverv