PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/good-morning-vietnam-3541

Good Morning Vietnam!

Pressemeddelelse december 22, 2006 Erhverv

- & goodbuy Malling. Saigon kalder...

Den 30. december flytter ejerlederne i Jydsk Emblem Fabrik A/S i Malling til Ho Chi Minh City (Saigon) i Sydvietnam for at starte en ny virksomhed op.

Jydsk Emblem Fabrik A/S starter et Joint Venture op i samarbejde med en vietnamesisk partner. Samarbejdet er kommet i stand med stor bistand fra den danske ambassade i Hanoi og Dansk Industri og bliver støttet af Danidas B2B program.

B2B, også kaldt Business to Business programmet har til formål at fremme udviklingslandene med overførsel af viden, forbedring af arbejdsmiljø & medarbejdernes trivsel. I samme forbindelse gøres der en stor indsats for at højne medarbejdernes uddannelse.

Alle medarbejdere i den nye virksomhed, GiftViet, a Danish joint venture, skal have engelsk undervisning, der bliver afholdt seminarer om medarbejdernes rettigheder, om HIV / AIDS m.v.

I januar 2006 blev ledelsen i Jydsk Emblem Fabrik inviteret med på en handelsdelegation til Vietnam med det formål at undersøge mulighederne for at etablere sig. Det medførte, at der blev indgået en aftale med et vietnamesisk selskab i Saigon. Jydsk Emblem Fabrik A/S får en ejerandel på 51%.

Direktør, eksportingeniør Hanne Hørup har været primus motor i denne proces og det bliver også hende, der sammen med parrets 3 børn bosætter sig i Saigon de næste 7 måneder. Adm. dir. Stig Hellstern bliver langdistance pendler hver måned med 14 dage i Vietnam og 14 dage i Danmark.

Jydsk Emblem Fabrik A/S blev grundlangt den 23. oktober 1886 og drives i dag af 4. generation. Firmaet fremstiller emblemer og uniformstilbehør, sportspræmier, navneskilte samt reklamegaveartikler, primært til det danske marked. I 2005 etablerede firmaet eget kontor i Zhongshan i Sydkina med det formål at foretage kvalitetskontrol inden varerne bliver sendt hjem, samt at sikre at firmaets etiske regler overholdes.

I Vietnam er der et stort marked for disse artikler, men meget få leverandører. Med 82 millioner indbyggere i et land med en kraftigt voksende økonomi på mere end 8% om året, kun overgået af Kina, er der et stort potentiale på sigt. Og det kommer til at gå meget hurtigt de næste år.

Vi har fulgt udviklingen og arbejdet på Taiwan, i Hong Kong og i Kina siden 1978 og vi ser præcis samme mønster i Vietnam, hvor udviklingen går fra fabrikation i små units under dårlige arbejdsforhold til større og mere industrialiserede enheder med bedre arbejdsforhold.

Det er dog ikke kun økonomisk vinding, der får ejerlederne Stig Hellstern (42), Hanne Hørup (41) og parrets 3 børn på 4, 9 & 11 år til at flytte til Østen.

Vi er i dag i en situation, hvor vi har overskud til at gøre en forskel. Vi har altid haft et ønske om at hjælpe andre og kan vi bidrage med blot en lille dråbe og være med til at hjælpe folk i Vietnam til en bedre hverdag, så er vi nået langt. Vi har i dag et enestående samarbejde med Aids Fondet i Danmark og de kontakter vil vi naturligvis gøre brug af i Vietnam, således at vores medarbejdere kan blive bedre oplyst, og få en bedre tilværelse i den 3. verden.


For yderligere oplysninger, kontakt venligst Stig Hellstern: Tlf 2213 4111 eller Hanne Hørup Tlf 2240 2261



Jydsk Emblem Fabrik A/S
Stig Hellstern
Adm. direktør  / General manager

Mail:   [email protected]
Web:  www.jydskemblem.dk

Tlf:     22 13 4111

Skype: jydskemblemfabrik


Jydsk Emblem Fabrik A/S har de seneste 14 år 15-doblet omsætningen og trods løbende outsourcing af produktionen til blandt andet Kina, er medarbejderstaben øget fra 2Ŋ til 23. Jydsk Emblem Fabrik har de seneste år opnået en del af væksten igennem opkøb af konkurrenter i forbindelse med generationsskifter. I 2005 opkøbte man Danico Sportspræmier i Åbyhøj, Pica Pokalland i København og seneste skud på stammen, OH Reklame Produktion Aps på Sjælland, blev opkøbt den 8. juli 2005. Jydsk Emblem Fabrik A/S er kåret som Gazellevirksomhed to gange i 1997 og i 2000. Jydsk Emblem Fabrik A/S er rated AAA fra Dun & Bradstreet.  Jydsk Emblem Fabrik A/S præmierer fortsat sine rygende medarbejdere med 10.000 kolde kontakter for at kvitte tobakken.

Kontakter


Emner


Erhverv