Godt nyt til travle danskere
Pressemeddelelse januar 12, 2007 LivsstilEt nyt initiativ skal hjælpe danskerne med at skabe bedre balance mellem arbejde og fritid. Time2Day bygger på det faktum, at mange i dag er under tidspres og oplever, at have svært ved at nå det hele på flere områder, privat såvel som i jobsituationen. Populært sagt handler det om, at tilsikre en optimal 'work/life balance', eller med andre ord, den 25. time i døgnet.
Øget tidspres, stigende målsætninger, mindre tid til at koble af, færre hænder til at varetage flere opgaver, en uendelig to do-liste, større behov for relationer, men mindre tid til pleje dem, dårlig samvittighed og følelsen af generelt bare konstant at være bagefter. Alt sammen noget mange danskere kan nikke genkendende til.Time2Day er en ny virksomhed, der for alvor introducerer begrebet Lifestyle Management på det danske marked.
Virksomheden bidrager til at skabe mere tid i hverdagen ved at tilbyde assistance til dagligdags rutiner, problemer og udfordringer. En Lifestyle Manager kan sammenlignes med at have en allround personlig assistent, men med den forskel, at man selv vælger, hvornår, hvordan og i hvilket omfang, man vil bruge servicen.
De forskellige services udbydes til både virksomheder og privatpersoner i form af medlemskaber, som giver mulighed for at få løst opgaver, som vi alle kan relatere til og ofte har ønsket, at 'en anden' kunne tage sig af.
En Lifestyle Manager kan stå for tilbudsjagten under januarudsalget, billetkøen til den næste koncert, planlægning af din ferierejse, restaurantbooking eller forårsrengøringen, så man selv kan bruge den frigivne tid med familien i stedet, foreslår Time2Day på virksomhedens hjemmeside.
Lifestyle Management er ikke som sådan et nyt begreb. I mange af de lande vi normalt sammenligner os med, er der adskillige udbydere, som i årevis har haft som primær opgave at hjælpe med at frigøre tid. Time2Day fører nu med succes denne trend til Danmark tilføjet øget fleksibilitet, individualisering og professionalisme over for kunderne, som mål.
"Vi gør det dels fordi, vi har vurderet, at danskernes parathed i forhold til at få gjort op med stress og travlhed i høj grad er til stede og naturligvis også, fordi hele området omkring Lifestyle Management, er en af de hurtigst voksende industrier i verden.", forklarer Jan Mikkelsen, som er medstifter af Time2Day.
Jan Mikkelsen tilføjer: "Alle får i en eller anden form hjælp i det daglige af f.eks. en babysitter, en vinduespudser, en bilvaskehal eller noget helt andet. Det unikke ved vores koncept er, at vi har samlet alt på ét sted, hvor man får tilknyttet en personlig Lifestyle Manager, der kender behov, købsmønstre og præferencer, og derved kan give en lettere tilgængelig, hurtigere og mere tilfredsstillende service."
Time2Day udspringer af gazellevirksomheden Call2Day, der i flere år har været blandt de toneangivende udbydere af pipeline management og outbound call center services i Danmark.
Kontakter
Emner
Livsstil