PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/genvej-til-golfbanerne-4770

Genvej til golfbanerne

Pressemeddelelse januar 15, 2008 Livsstil

Lemvig Golfklub og Nørre Vinkel Hotel & Golfcenter gentager succes fra 2007 og afholder intensivt golfkursus to gange i 2008.

Golfsporten er efterhånden blevet Danmarks næststørste sportsgren med næsten 150.000 aktive medlemmer under Dansk Golf Union. Sporten er i konstant vækst, og en genvej til at komme i gang med golfsporten er et intensivt golfkursus for begyndere. Det bliver afholdt to gange i april og maj i Lemvig. På fire dage kan man udvikle sig fra begynder til at blive en spiller, som kan få adgang til mange baner i ind- og udland. Opholdet er på Nørre Vinkel Hotel & Golfcenter, og kurset afvikles i Lemvig Golfklub.

- Vi afholdte kursus første gang i 2007, og det var en stor succes, og vi har fået mange positive tilbagemeldinger fra deltagerne. Vi mener at have fundet et godt koncept, som egner sig til de mange, der står på venteliste til en golfklub, men også til dem, der ikke har tid eller overskud til at følge et normalt golfkursus. Her er det meget intensivt, og man skal så bare bruge fire dage på at komme igennem både teoretiske og praktiske prøver, siger Jonna Fjerristlev fra Nørre Vinkel Hotel & Golfcenter.

På holdet i 2007 var flere fra det østlige Danmark. Heriblandt Else Thomsen, der bor på Østerbro i København.

- Jeg havde spillet golf for mange år siden, men trængte til en opfriskning af det hele. Det passede mig meget fint, at jeg kunne klare det på så kort tid, og jeg føler, jeg fik det hele med, siger Else Thomsen. 
Som en del af opholdet i Lemvig blev medlem af Lemvig Golfklub for to år.

Men med hendes bopæl i det centrale København, så bliver det mest til spil på banerne i hovedstadsområdet.

En af begynderne, der var med på kurset i 2007 var Alice Grønne fra Hørsholm. Hun havde set på, mens hendes mand og børn spillede golf. Så overbeviste hun et par veninder om at tage nogle dage til Lemvig for selv at komme ud på banen med egne køller.

- I mange år havde jeg ønsket at spille golf, men det blev ikke rigtig til noget. Jeg synes, det er et fantastisk koncept med at klare det på så kort tid. Når man er en travl familie, så er der ikke tid til at gå til træning på faste tidspunkter i mange uger. Men vi lavede en fælles tur til Lemvig, og nu er jeg virkelig blevet bidt af sporten, siger Alice Grønne, der nu spiller fast sammen med veninderne en gang om ugen.

Golfkurset i Lemvig afholdes i uge 17 og 21. Med i kurset er medlemskab af Lemvig Golfklub for 2008 og 2009.

Kontakter


Emner


Livsstil