PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/gamle-julesange-i-ny-ikl%C3%A6dning-ved-julekoncert-i-skt-markus-kirke-aalborg-4664

Gamle julesange i ny iklædning ved julekoncert i Skt. Markus Kirke, Aalborg.

Pressemeddelelse december 10, 2007 Musik

Skt. Markus kirkes traditionsrige julekoncert er på søndag d. 16. dec. kl. 19.30, og musik fra flere århundreder spiller sammen i en flot international vifte af toner og ord.

Festligt og flot bliver det, når Skt. Markus Kirke i Aalborg og organist Michael Austin åbner dørene på søndag for årets julekoncer. De middelalderlige carols kan opleves i nye, fantasifulde udsættelser. Julekoncerten synges af kirkens kor og har form som den kendte engelske "De 9 Læsninger", en 100 år gammel tradition, som vi danskere har lånt .
          Som centrum i aftenens program står Benjamin Brittens charmerende festfyrværkeri "A Ceremony of Carols" for kor, solister og klaver. Britten har brugt de gamle middelalderlige tekster, og i hans musikalske sprog får de nyt liv i en perlerække af satser, hvor både humor, drama og virtuositet kommer til orde. Desuden synge koret et udvalg af de kendte gamle carols, der i virkeligheden kommer fra en meget folkelig tradition, hvor man i middelalderen ofte dansede til de gamle julesange.

          - Jeg indførte "De 9 Læsninger", da jeg for snart 30 år siden kom fra England til Skt. Markus Kirke i Aalborg. Det er jo en del af min kulturelle baggrund, og jeg er glad for, at "De 9 Læsninger" nu er en form, som danskerne også har taget til sig, og jeg tror næsten, at det opfattes som en dansk tradition, siger Michael Austin, der i øvrigt selv har skrevet et par af satserne, nemlig en udsættelse af "Barn Jesus i en krybbe lå" og "O lille landsby Betlehem".

          Kirken vil være pyntet med en overdådighed af julestjerner og lys, så stemningen vil være helt i top, og så er der gratis adgang - og hvad mere kan man så forvente ind under jul!

Kontakter


Emner


Musik