PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/galleri-trampedach-%C3%A5bner-i-hiller%C3%B8d-514

Galleri Trampedach åbner i Hillerød

Pressemeddelelse marts 31, 2004 Kultur

Maleren Kurt Trampedachs værker sælges fra nyt galleri. Åbning i weekenden den 3. og 4. april 2004 kl. 12-18 i Slotsgade 10 E, 1. sal i Hillerød.

Kurt Trampedachs bror Ulrik, har etableret galleriet i Lindeskovs gamle købmandsgård i Slotsgade. Galleriet har navnet Galleri Trampedach, Frederiksborg.

Ulrik Trampedach har siden november 2003 haft eneforhandling af Trampedachs nyeste værker. Disse værker er hidtil blevet solgt via webgalleri, men nu åbnes dørene også for salg i galleri.

Kurt Trampedachs kunst bliver til i hans atelier i Pyrenæerne i Frankrig. Han flyttede tilbage hertil for et år siden efter et turbulent år med to brande i 2002. Men Kurt har rejst sig igen, og han arbejder intenst på en ny stor produktion billeder til henholdsvis galleriet i Hillerød og billeder til en udstilling i Forum i København i september 2004.

I forbindelse med åbningen er der salg af to nye plakater.

Web-sitet http://www.kurttrampedach.com vil stadig vise det nyeste kunst samt fotos af kunstneren i sit atelier.

Åbningstiderne er onsdag fredag kl. 12-18
Lørdag kl. 12-16, eller efter aftale.
Slotsgade 10 E, 1. sal, Lindeskovs gamle købmandsgård, Hillerød.

Kontakter


Emner


Kultur