Gækkebrev pr. email
Pressemeddelelse februar 14, 2003 ITHvorfor have besvær med at udforme et gækkebrev, putte det i en kuvert og gå til postkassen, når man i stedet kan overraske med et anderledes gækkebrev via Internettet?
Det er DANÆG, som nu lancerer et elektronisk gækkebrev på nettet i form af en malebog som naturligvis er blevet omdøbt til ″æggebrev″.
DANÆG har udarbejdet fem forskellige elektroniske æggebreve, som er indlagt på hjemmesiden www.eggsite.dk, hvor deltagerne finder den version, som de vil sende til familie, venner og bekendte. Derefter klikkes på malebøtterne for at vælge farver og på den tegning, man vil farvelægge. Så udfyldes ens e-mail (som er skjult for modtageren) og der skrives en lille hilsen i form af et gækkevers. Hvis man ikke selv kan udforme det, kan der vælges et fast gækkevers. Endelig skal der sættes det antal streger, der er i ens navn, modtagerens e-mail skal udfyldes - og så er det bare med at sende det af sted.
Gækkebrevet, som normalt klippes i papir, er en påsketradition som oprindeligt stammer fra Tyskland, er et lille brev med et vers i, som bliver sendt ud til venner og bekendte i forbindelse med at vintergækkerne, som er de første forårsbebudere, titter frem. For modtageren gælder det om at gætte hvem afsenderen er, og hvis man ikke klarer det, må man give et påskeæg til afsenderen.
Man kan slå gækken løs allerede nu, og nå at få en masse dejlige påskeæg til påske.
Emner
IT