Fup og fakta om naturlægemidler
Pressemeddelelse oktober 12, 2006 HelseLæge Jerk W. Langer fortæller om naturlægemidler og hjertekarsygdom ved et foredrag arrangeret af Hjerteforeningens rådgivningscenter i Odense
Hjælper fiskeolie, hvidløg og gingo biloba på hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol? Det er mange hjertekarpatienter og pårørende sikkert nysgerrige efter at få svar på.- Vi møder ofte patienter, som spørger til naturlægemidler og deres effekt på hjertekarsygdomme, siger Anne-Merete Stingsted, leder af Hjerteforeningens rådgivningscenter i Odense.
Derfor har rådgivningscentret i samarbejde med FOF Odense inviteret læge og videnskabsjournalist Jerk W. Langer, som fortæller om kosttilskud og naturlægemidler, og om de fordele og ulemper, som naturlægemidlerne har for hjertekarpatienter.
Der er mulighed for at stille spørgsmål.
Foredraget finder sted i Emil Årestrup Auditoriet på Odense Universitetshospital, tirsdag den 24. oktober kl. 19-21. Billetter koster 50 kr. og kan købes i Hjerteforeningens Rådgivningscenter, Kongensgade 65, Odense og ved indgangen.
Foredragsholderen er uafhængig af producenter og forhandlere.
Jerk W. Langer har blandt andet skrevet bogen "Politikens bog om kosttilskud".
Yderligere spørgsmål om foredraget kan stilles til Hjerteforeningens Rådgivningscenter i Odense på tlf.: 65 91 99 35.
Kontakter
Emner
Helse