Fremtidens landskabsarkitekter sætter fokus på klimaforandringer, biodiversitet, sundhed og kulturarv
Pressemeddelelse september 26, 2025 Landskabsarkitekter Landskabsarkitekternes afgangsudstilling Københavns UniversitetFra den 8. til 11. oktober løber årets udgave af Landskabsarkitekternes Afgangsudstilling af stablen på Københavns Universitet, Frederiksberg Campus. Udstillingen viser, hvordan landskabsarkitektur kan være med til at løse nogle af de store samfundsmæssige udfordringer, vi står overfor.
På Landskabsarkitekternes Afgangsudstilling 2025 præsenterer 28 nyuddannede arkitekter deres afgangsprojekter. Udstillingen viser, hvordan fremtidens landskabsarkitekter arbejder i forskellige skalaer – fra det store åbne landskab til byens rum – med fokus på klimaudfordringer, biodiversitet, bæredygtig byudvikling, sundhedsfremmende landskaber og transformation af den grønne kulturarv.
Årets udstilling spænder bredt og er inddelt i tre overordnede temaer: Naturens genopretning og klimaresiliens, Mennesket i landskabet: sundhed, fællesskab og kulturarv samt Byudvikling og bæredygtig transformation.
Afgangsudstilling udfordrer landskabsfagets praksis
Sofia von Mehren, nyuddannet landskabsarkitekt MDL og medlem af styregruppen for afgangsudstillingen, fortæller om visionen bag afgangsudstillingen.
”Med afgangsudstillingens 23 projekter stiller vi skarpt på, hvordan landskabsarkitekter forholder sig til aktuelle samfundsmæssige udfordringer. Dette samtidig med at vi udfordrer og fornyer fagets praksis omkring udformningen af mere bæredygtige og inkluderende landskaber. Det glæder os, at vi kan videreføre traditionen med Landskabsarkitekternes Afgangsudstilling for syvende år i træk, da den styrker landskabsarkitekternes faglighed, øger synligheden og opfordrer til samtaler om fagets værdiskabelse – både blandt de studerende, de professionelle fagfolk og det bredere samfund. Vi håber, at mange har lyst til at kigge forbi.”
Åbningsreception d. 8. oktober kl. 16
Landskabsarkitekternes Afgangsudstilling åbner onsdag d. 8 oktober kl. 16 på Copenhagen Plant Science Center, Københavns Universitet, Bülowsvej 21A, Frederiksberg Campus. Fra kl. 17 er der åbningsreception med taler og mulighed for at tale med de nyslåede kandidater om visionerne bag de udstillede afgangsprojekter.
Derudover er der åbent torsdag d. 9. oktober (16 – 20), fredag d. 10. oktober (16 – 00 / faglig fredagsbar med musik og drinks) og lørdag d. 11. oktober (10 – 14). Alle interesserede er velkomne til at deltage.
Udstillingen er realiseret med støtte fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning – Københavns Universitet, DM Studerende, Studenterrådet, DM BIO, Landskabsarkitekternes Forening (LAF), Foreningen af Landskabsarkitekturstuderende (FLS), Birkholm Planteskole og Danske Landskabsarkitekter (DL).
Styregruppen for Landskabsarkitekternes afgangsudstilling 2025 består af August Smedegaard Vangstrup, Emma Haberstock, Frederik Emil Aunsberg, Maja Legène, Olivia Kuhlmann Gehl, Vera Tarp Gram-Hansen og Sofia von Mehren.
BILLEDTEKSTER
Afgang 2025 01:A Transformation of Agricultural Land into Wetlands af Maja Legène og Sofia von Mehren
Afgang 2025 02:Densitfication and Green Urban Spaces af Nikolaj Junker Kjær
Afgang 2025 03:Temporal Landscapes af Karoline Sofie Bay Dufke og Vera Tarp Gram-Hansen
Afgang 2025 04:Re-discovering the Commons af Olivia Kuhlmann Gehl
Afgang 2025 05:Rødby Rewilded af Sofie Bæk Jespersen
Kontakter
Sofia von Mehren
Landskabsarkitekt MDL og kontaktperson for styregruppen✉ sofia******************* Vis...
☎ 29 27****** Vis...
Martin Hedevang Andersen
Landskabsarkitekt MDL / Forperson Danske LandskabsarkitekterDanske Landskabsarkitekter
✉ forma************************* Vis...
☎ 21637*** Vis...
http://www.landskabsarkitekter.dk/
Emner
Landskabsarkitekter Landskabsarkitekternes afgangsudstilling Københavns Universitet