PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/fremtidens-hjerteoperationer-3787

Fremtidens hjerteoperationer

Pressemeddelelse marts 15, 2007 Helse

Hjerteforeningen i Helsingør inviterer til foredrag om robotoperationer

Nu er chancen der for at skue ind på fremtidens operationsstue og høre mere om, hvordan hjertelæger benytter robotter i forbindelse med bypassoperationer.

Hjerteforeningen i Helsingør har i samarbejde med Diabetesforeningen inviteret overlæge Susanne Juel Holme fra thoraxkirurgisk afdeling R, Gentofte Hospital til at fortælle om bypassoperationer.

Normalt udføres en bypassoperation ved hjælp af en maskine, der overtager hjertets pumpefunktion under operationen. Operationen kræver, at man skærer brystbenet op, og patienterne er sygemeldt seks uger efter indgrebet.

På Gentofte Hospital udfører kirurger robotoperationer, hvor de laver fire huller i patientens brystkasse, to til robottens arme og et til robottens kamera. Det fjerde hul bruges til at operere gennem. Det nedsætter sygemeldingen bagefter til to uger.

- Tidligere foredrag med overlæge Susanne Juel Holme har tiltrukket mange tilhørere. Hun fortæller levende og forståeligt om hjerteoperationer, siger Ebbe Petersen, formand for Hjerteforeningens Lokalkomité i Helsingør.

Hvert år får cirka 2500 danskere foretaget en bypassoperation.

Foredraget foregår den 27. marts kl. 19.30 til 21.30 i Toldkammeret på Jernbanevej i Helsingør.

Der er gratis adgang, og man kan bare møde op.

For flere oplysninger, kontakt formanden for Hjerteforeningens Lokalkomité Ebbe Petersen, mail: [email protected], tlf.: 0046 42 72 998.

Kontakter


Emner


Helse