Fremtidens flipover med digitale fordele
Pressemeddelelse juli 2, 2009 ErhvervTrådløs plug&play-løsning gør det muligt at notere og maile deltagernes kommentarer direkte efter mødet
Oxford Papershow gør opgaven meget nemmere for mødelederen. Både når det gælder om at fastholde deltagernes opmærksomhed og trænge igennem med budskabet. Men også fordi mødelederen i langt højere grad nu kan koncentrere sig om emnet og indholdet. Enten det så er en præsentation for kunden eller en brainstorming i firmaet, hvor ideerne står i kø og fylder flipover eller whiteboard. Kort sagt: en både levende og interaktiv præsentation.
Ingen renskrivning
Med Papershow bliver alt, hvad der skrives i hånden, samtidig vist til alle mødedeltagerne. Det sker her som tidligere ved hjælp af en skærm eller projektor. Men nok så vigtigt. Alle mødenotaterne kan nu gemmes i PDF-format og mailes til deltagerne efter mødet. Derfor er det ikke længere nødvendigt at renskrive notaterne, her udgør de mødereferatet, og alle har tjek på resultatet af mødet med det samme.
Interaktivt papir
Eventuelle slides printes før mødet på det interaktive papir, hvorefter man kan skrive direkte i præsentationen under mødet, mens alle følger med. For eksempel med forskellige farver og stregtykkelser, snorlige pile, streger og perfekt formede cirkler og firkanter. Vel at mærke uden at skifte pen. Og stadigvæk: Alt kan gemmes og mailes direkte til mødedeltagerne.
Papershow består af en digital Bluetooth pen samt en Bluetooth USB-nøgle med software og interaktivt papir. Der er ingen installation. Sæt USB-nøglen i pc'en og den er klar. Startkittet koster vejl. 999 kroner ekskl. moms og fås hos (forhandlere). Nærmere oplysninger på www.papershow.com og Bantex A/S tlf. 4816 5000.
Emner
Erhverv