Fra ledig til leder i egen virksomhed
Pressemeddelelse august 19, 2004 ErhvervPressemeddelelse
Fra ledig til leder i egen virksomhed.Danmark har brug for nye iværksættere
Det er en udbredt opfattelse, at Danmark har brug for iværksættere som skabere af innovation og vækst. Desværre er ledighed også et udbredt fænomen. Heldigvis er der både gode ideer og energi at hente blandt ledige, men at gå fra at være ledig til at starte egen virksomhed er en sej og som regel en længerevarende proces. Og når vi nu som samfund gerne vil have iværksættere, kunne man vel passende spørge, hvordan denne proces så kan understøttes bedst muligt? Hvad er det, der skal til, for at det lykkes? Det er nogle af de emner, som berøres, når Dynamoen afholder temadag om iværksætteri i Underværket i Randers den 23. august.
Temadagen åbnes af Randers borgmester Michael Aastrup Jensen og dagens første oplæg leveres af beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, som vil tale om iværksætning set i forhold til beskæftigelse, strukturtilpasninger og innovation. Beskæftigelsesministerien vil i løbet af temada-gen have rig lejlighed til at møde og høre om iværksætternes virksomheder og erfaringer med at bevæge sig fra at være ledig til at være leder i egen virksomhed.
De nye iværksættere
På temadagen vil iværksættere, som har været tilknyttet Dynamoen og som repræsenterer forskel-lige brancher og forskellige stadier af en virksomheds udvikling fortælle om deres erfaringer. Det drejer Hans Henning Rasmussen, som er murermester, Wie Shen, som har etableret Klinikshen, som tilbyder akupunktur samt Lene Brix, som ved at opstarte firmaet Foto Dsign. De vil fortælle om både glæder og sorger - og vil komme med gode råd både til nye iværksættere og til beskæf-tigelsesministeren.
Om eftermiddagen flyttes temadagen ud i Underværkets gade. Her udstiller 17 af de 47 virksomhe-der, som er blevet etableret siden Dynamoen startede i 2002. Her vil der være mulighed for at at møde iværksætterne og høre om deres virksomhed og deres erfaringer med at starte op.
Virksomheder der udstiller i Underværkets gade den 23.08. kl.13 17
Mosaikken
Klinikshen
Satdanmark
Aloeverateam
Helager Sikkerhedsmasker
Auning Elektro
Kajo-pack
Konsulent Danmark/Polen
Grette`s Viduespolering
Foto Design
Dukkemager og kunstmaler
Zeropoint
Fru Møllers Køkken
Drachmann design
Import-eksport Danmark.Irak
1001kat
Zeropoint
En bæredygtig metode.
På temadagen vil Dynamoen præsentere erfaringer fra 10 års kontinuerligt arbejde med iværksætter-miljøer, - miljøer, som grundlæggende er bygget på den samme filosofi nemlig, at man skal lære at være direktør i eget liv inden man bliver direktør i eget firma., og at mange ideer til produkter og virksomheder starter ved voksdugen og kan realiseres forudsat at de rigtige rammer er til stede.
Der vil være repræsentanter fra iværksætterprojekter, som er blevet gennemført i henholdsvis Hor-sens og Randers. Det drejer sig om Vitus Bering projektet i Horsens, som fortrinsvis henvendte sig til etniske minoriteter, og som blev gennemført af Horsens Kommune mellem 1995 og 1999. Fra Randers er det er projekter som blev iværksat og gennemført af den hedengangne Kulturkælder i perioden 1994 til 2002 nemlig Vulkanen, som var rettet mod unge, det trans europæiske projekt Nye og Gamle Veje i Europa, som koncentrerede sig om kvindelige iværksættere og endelig Tankstationen, som var et bredt tilbud, og som knyttede an til Underværkets etablering.
På temadagen vil der være oplæg af lederen af Dynamoen, Bjarne Riis Nygård, som tidligere var tilknyttet Kulturkælderen og som etablerede Dynamoen i 2002. Han fremlægger resultater og metoder sammen med Lars Mathiassen, som både har været tilknyttet Vitus Bering og Tanksta-tionen og nu er ansat som rådgiver i Dynamoen. Endvidere medvirker Lise Bisballe, som tidligere har været ansat af som daglig leder af Kulturkælderen og pt. er tilknyttet Dynamoen som konsulent.
Fælles for alle projekterne er, at de har haft gode resultater med at få de ledige i gang, både i form af etablering af egen virksomhed, beskæftigelse i ordinært job eller start på videreuddannelse.
I den afsluttende præsentation på temadagen vil Gurli Jacobsen, som er ekstern lektor på Køben-havns Handelshøjskole give et bud på hvorfor at det lige er, at det virker. Gurli Jacobsen anses for at være én af de fremmeste forskere i Danmark indenfor social økonomi og entrepreneurship. Hun har gennem sin forskning bidraget med interessant viden om iværksættermiljøer i Danmark og Europa. Hun har evalueret flere af projekterne i Randers og Horsens, og hun vil fortælle om resultaterne herfra koblet med andre danske og europæiske erfaringer for eksempel Mondragon kooperativet, som er et meget succesfuldt iværksættermiljø i Spaniens baskerland..
.
Statistik. Udarbejdet af Lise Bisballe 16.8.2004
Dynamoen 1.6. 2002 til 6.8.2004
Udslusning af deltagere på Antal%
Selvstændig 2125
Kombination af bierhverv og job1417
Bierhverv1113
Job1214
Uddannelse1012
Andet1012
Ej oplyst56
I alt83100
Statistik. Udarbejdet af Lise Bisballe, 16.8.2004
Etablerede virksomheder via Dynamoen i perioden 1.6. 2002 til 6.8.2004
Virksomheder fordelt på brancherAntal%
IT511
Handel og håndværk1532
Catering og restauration24
Service613
Helse715
Kreative industrier1226
I alt47100
Virksomheder fordelt på om ejeren erAntal%
Fuldtidsarbejdende i virksomheden2145
En kombination af job og bierhverv1430
Bierhverv og evt. supplerende dagpenge1226
I alt47100
For yderlige information kontakt
Direktør Bjarne Riis Nygård
Tlf. 29 63 19 32
E-mail: [email protected]
Lise Bisballe
Tlf. 86 41 64 59 Mobil: 61 39 06 69
E-mail: [email protected] og [email protected]
www.dynamoen.net
Kontakter
Emner
Erhverv