PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/foto-f%C3%A6lden-klapper-hvis-tyven-ikke-holder-sig-v%C3%A6k-fra-din-bolig-3945

Foto-fælden klapper, hvis tyven ikke holder sig væk fra din bolig

Pressemeddelelse maj 1, 2007 Hus og Have

Flere indbrud i private hjem øger interessen for et helt specielt produkt fra alarmfirmaet Dansikring Direct

Mens holdningen til kameraovervågning på offentlige steder fortsat er til debat, er et støt stigende antal danskere ikke i tvivl om, at i hvert fald deres hjem er et område, hvor kameraet er velkommen til at give dem den bedst mulige beskyttelse.

Sort på hvidt dokumenterer Rigspolitiets seneste statistik over indbrud i private hjem, at flere og flere får besøg derhjemme af tyve. Det faktum får os til at værne om vores værdiers og vores egen - sikkerhed, med nutidens svar på tidligere tiders vagthund.

Det mærker alarmfirmaet Dansikring Direct, der har fordel af at være den eneste i branchen, som kan tilbyde sine kunder en dobbeltsikret trådløs alarmløsning, hvor der er indbygget fotografiapparat i boligens rumfølere. Billeder fra boligen sendes automatisk til Dansikring Directs døgnbemandede kontrolcentral, hvis der er nogen eller noget, som bevæger sig i det alarmsikrede område. Alarmen er enestående ved at den fotograferer hele udviklingen i forløbet, og giver viden om tyvenes færden, mens hjælpen er på vej.

To fyre klipper PH-lampen
Ved indbrud, overfald - eller brand for eksempel, har kontrolcentralens medarbejdere de allerbedste forudsætninger for at vurdere ud fra billedmaterialet, om der er tale om en falsk alarm, eller hvilken hjælp, der er brug for. De alarmerer uden unødvendig forsinkelse vægtere, politi eller brandvæsen og bidrager samtidig med billedmaterialet.

- Alene det, at politiet med billederne får bekræftet, at der netop nu står to fyre som er ved at klippe PH-lampen ned hos vores kunde, øger chancen for hurtig udrykning, er oplevelsen hos Dansikring Direct.

Et ærgerligt eksempel
Ikke kun private kan nyde godt af foto-alarmen. Erhvervslivet tilbydes en lignende løsning, blot med videoovervågning.

- Et slemt eksempel på et million-tyveri, der kunne være endt med en hurtig opklaring, er indbruddet hos en guldsmed i Jorcks Passage i København, der blev omtalt i tv-programmet Station 2 forleden. Der blev stjålet for mange millioner kroner, og tyvene var for længst forsvundet, da politiet kom. Med den videoalarm-løsning, vi som eneforhandlere har så stor succes med, kunne politiet have fået billede-materiale fra gerningsstedet, næsten samtidig med at alarmen lød, siger en ærgerlig informationsansvarlig hos Dansikring Direct, Jan Dahl. Han har nemlig adskillige gange leveret billedmateriale fra indbrud og overfald, materiale som politiet har brugt i deres opklaringsarbejde.

Frustrerede indbrudstyve får i øvrigt intet ud af at sabotere udstyret fra Dansikring Direct. Det vil nemlig straks udløse en alarm til kontrolcentralen. En alarm, der ikke kan stoppes ved at klippe telefonledningen, fordi informationerne sendes uhindret over mobiltelefonnettet GPRS.

Kontakter


Emner


Hus og Have