Forrygende børnekoncept på feriecentre i Danmark
Pressemeddelelse januar 9, 2006 LivsstilFlere end 100.000 børn og deres forældre besøger hvert år DanParcs i Løgstør og Silkeborg. Fra 1. januar i år er børnene VIP-gæster hos DanParcs.
I august 2005 besluttede DanParcs at skabe Danmarks bedste feriested for børnefamilier. Siden har ledelse og medarbejdere arbejdet intenst på udvikling og implementering af et stærkt og nytænkende børnekoncept.
”Ud fra filosofien om, at hvis børnene har det godt og trygt, har mor og far det også godt, har vi valgt at sætte 100 procent fokus på tre områder: Centerguider som henvender sig til børnene, målrettede aktiviteter for børn og førsteklasses service i børnehøjde”, siger DanParcs marketingchef Birthe Stengård Frank.”
”Det nye børnekoncept er beskrevet i et stort katalog, som netop er udsendt til over 100.000 danske børnefamilier, og budskabet vil blive spredt via TV reklamer i den kommende tid, så nu håber vi, at børnefamilierne tager godt imod konceptet” fortsætter Birthe Stengård Frank.
Børneguider
De specialuddannede børneguider, Vivi Vaks og Villy Vaks, har den fornøjelige mission at tage hånd om børnene, og give dem en særligt god oplevelse hos DanParcs. De informerer, involverer og improviserer, så opholdet bliver sjovt, sikkert og trygt for børnene. - De arrangerer sjove aktiviteter og tager initiativ til spontane lege tilpasset børnenes alder, humør og vejrforhold. Og skulle børnene få brug for assistance eller hjælp, er guiderne til rådighed.
Tryghed og sikkerhed
Når børnene ankommer til DanParcs, bydes de velkommen og får udleveret en keyhanger med oversigtskort og plads til at skrive husnummer og forældrenes mobiltelefonnummer. På den måde kan forældrene trygt lade deres børn udforske DanParcs-feriecentret på egen hånd. Børnene bliver også inddelt i aldersgrupper, og får tilbudt legemuligheder med jævnaldrende venner.
Målrettede aktiviteter
DanParcs har målrettet en lang række aktiviteter for børnene; fra ansigtsmaling til øksekast over skisport, bålhygge og boldspil og de tropiske badelande bliver løbende gjort mere og mere eventyrlige.
I restauranterne vil børnene også mærke, at de er Very Important Persons særligt sammensatte menukort med spændende, farverig, lækker og sund mad og tema-aftner, hvor børnene er i højsædet.
En af de brølende børneaktiviteter er diskoaftener med titlen ”VandVittig fest” en vandlegeplads med kulørte alkoholfrie drinks, danseshow og jump and dance på en oppustelig forhindringsbane i det tropiske vandland. Festen starter som hele familiens arrangement, og som aftenen skrider frem, bliver det forvandlet til en fest for teenagerne, hvor man kan møde deltagere fra MGP og andre kendte personer.
”Nu glæder vi os blot rigtig meget til at byde velkommen til DanParcs i børnehøjde” slutter Birthe Stengård Frank, marketingchef på DanParcs.
Yderligere oplysninger fås hos salgs- og marketingchef Birthe Stengård Frank på 7025 0337 eller [email protected]
Emner
Livsstil