Forestillingen om eventyret lever også i knuste hjerter

Pressemeddelelse oktober 4, 2005 Kultur

Læs Billedkunstneren Dorthe Walbums historie om at bruge kreativiteten som rendyrket terapi. Af: Iben Sabine Kongsrud

”Når man lukker en dør bag sigåbner der sig en ny”. Vægten af disse ord har billedkunstneren Dorthe Walbum erfaret på egen krop, efter at hun den 19.december 2000 uden varsel blev forladt af sin mand og pludselig stod alene med to helt små børn. Nu, næsten fem år efter er hun for længst på fode igen og lever sit liv i øjenhøjde med det eventyr, hun altid har haft i sig. Men det har både taget tid, kræfter og dåsevis af oliemaling at nå så langt.

Overlevelse
- Det første stykke tid efter at min mand var flyttet var en ren og skær overlevelsestur. Jeg sov, gik på arbejde, og passede mine børn i en slags trance. For overhovedet at komme igennem dagene skrev jeg lange lister over ting, jeg bare skulle gøre hver dag. På den måde fik jeg presset en lille smule struktur ind i mit hoved, og det hjalp mig til at fokusere frem for at bryde sammen. Men efter et par måneder begyndte jeg at male om aftenen, når børnene var lagt i seng, fortæller hun.
I starten grundede hun bare lærredet. Om og om igen. Hun fandt hurtigt ud af, at hendes sindsstemning lettede, når hun malede, at det havde en stærk terapeutisk virkning på hende.

Blomsterhoveder
Allerførst malede Dorthe Walbum blomster. De manifesterede sig for hende i alle farver og  afskygninger, men gennembruddet kom først den dag, hun nærmest ubevidst greb sin fineste pensel og malede et lille levende ansigt inde i et af blomsterhovederne.
- Det var ligesom en åbenbaring. Lige med et vidste jeg bare, at det var den vej, jeg skulle, siger hun.
Det første ansigt blev hurtigt til flere, og i løbet af kort tid voksede fantastiske eventyrfigurer ud af lærredet. Havfruer, drager, hekse og prinsesser krævede deres plads i Dorthe Walbums liv og gjorde det umuligt for hende at fortsætte sit job i reklamebranchen.
- På en tur til Thailand med mine små børn fik jeg den tid til fordybelse, som jeg manglede derhjemme. Da vi kom tilbage igen, stod det pludseligt klokkeklart for mig, at jeg måtte ændre mit liv og fylde det med noget, der gjorde mig glad, siger hun
Dorthe Walbum gik op til sin chef og sagde op uden nogen form for sikkerhedsnet.
Hun har aldrig fortrudt et sekund. I dag lever hun af og for sine eventyrlige malerier, der bringer smilet frem hos både børn og voksne i en grad, så hun har svært ved at følge med efterspørgslen.

Små drenge elsker drager
Dorthe Walbum arbejder på en helt speciel måde. Hun har mange besøgende i sit pragtfulde atelier på Gasværksvej på Vesterbro, men hun sælger aldrig et billede til nogen, hun ikke har besøgt. Alle hendes billeder er nemlig unikapieces der er skabt i samspil med den enkelte kunde, og det kræver personligt kendskab til køberen.  
- Jeg tager altid ud, og fornemmer de mennesker der skal købe et maleri. Jeg ser hvordan de bor, hvilke farver de holder af og hvem de er, før jeg går i gang.
Hvis der er en lille vild dreng i familien, er det ham, jeg tænker på, når jeg maler en ildsprudlende drage eller en tapper soldat. På den måde er der en figur i billedet, som han kan identificere sig med, og det er det, der gør maleriet personligt for både køberen og mig, siger hun.


Engle og unika
Dorthe Walbum handlede sig ud af sit livs krise på flere måder. Så snart hun havde taget beslutningen om at gøre maleriet til sin levevej, satte hun en annonce i avisen og søgte andre kunstnere der ville være med til at skabe et forum for unika kunst på højt niveau. Responsen var overvældene, og i dag har de dannet en sammenslutning af næsten 200 kunstnere, som seks gange om året afholder bazar i Kulturstaldene ved Øksnehallen på Vesterbro. Bazaren hedder ”Englebasserne” og udmærker sig ved at sælge unika tøj, smykker, tasker og børnemøbler. Alt er håndlavet, med sans for detaljen og af usædvanlig høj kvalitet. Bazaren, som nu også fungerer som webbutik er blevet Dorthe Walbums yndlingsprojekt, som hun brænder for og bruger oceaner af tid på. - Englebasserne giver mig både en social ballast og en kunstnerisk udfordring, som jeg ikke ville undvære for noget i verden, siger hun.  

Emner

---

Kultur