Forældre har størst betydning for unges alkoholforbrug
Pressemeddelelse oktober 5, 2007 Børn og UngeUndersøgelser viser, at unge med aftaler hjemmefra har et væsentligt mindre forbrug end unge uden grænser
Den gode dialog om alkohol opstår oftest spontant, når man foretager sig noget sammen. Selvom kammeraterne er vigtige i teenageårene står mere tid sammen med forældrene overraskende højt på mange unges ønskeseddel. Et godt forhold til forældre og trivsel generelt er den bedste forebyggelse mod et stort alkoholforbrug. Blandt de 13-19-årige drak hele 96 % alkohol i de familier, hvor forholdet til moderen var dårligt. I familier med en god relation drak 64 % alkohol, dvs. de yngste årgange drak markant mindre i en undersøgelse foretaget af CeFU.
Unge tror, at andre unge drikker meget mere end de i virkeligheden gør. De overdrevne forestillinger om andres unges forbrug betyder, at der drikkes mere for at leve op til forventningerne. Samme myter gør sig gældende hos forældrene. For ikke at skille sig ud fra andre giver man lov til mere, end man måske synes er rimeligt. Men en undersøgelse foretaget af GODA viser, at næsten 3 ud af 4 forældre mener, at unge skal være 16 år eller ældre, inden de må drikke alkohol. Derfor vil GODA med www.alkoholdialog.dk skabe en fælles forståelse for, at det er vigtigt at sætte grænser for unges alkoholforbrug.
Sitet bliver fremvist på Sund Livsstil Messen i Forum i denne weekend, og i de kommende uger vil der blive sendt 200.000 visitkort med web-adressen ud til alle landets skoler. Kortene skal uddeles til forældremøder om alkohol, så der skabes fælles opbakning til at fastsætte regler for unges alkoholforbrug.
Se www.alkoholdialog.dk.
Kontakter
Emner
Børn og Unge
Forældre skal tale med deres unge om alkohol
Hent | 0,18 MB | 377 x 567 | .JPGSamtale om alkohol
Hent | 0,15 MB | 377 x 567 | .JPGHjemmeside om alkoholdialog til forældre med teenagere / jgp
Hent | 0,21 MB | 557 x 391 | .jpgHjemmeside om alkoholdialog til forældre med teenagere /tif
Hent | 0,92 MB | 557 x 391 | .tifKort og godt om alkohol
Hent | 0,03 MB | .doc