PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/folkeuniversitetet-i-%C3%A5rhus-giver-den-danske-erhvervsstrategi-et-kritisk-eftersyn-1707

Folkeuniversitetet i århus giver den danske erhvervsstrategi et kritisk eftersyn

Pressemeddelelse september 16, 2005 Kultur

Folkeuniversitetet og Handelshøjskolen i Århus er gÅet sammen om en forelæsningsrække om Danmarks globale fremtid

Ligger Danmarks fremtid i den globale verden blandt højteknologiske iværksættere med de gode ideer, der kan blive til succesrige virksomheder og tjene milliarder af kroner hjem til landet? Eller ligger potentialet nærmere i at videreudvikle det, vi har i forvejen og fortsætte den erhvervs-udvikling, som har båret landet fremad indtil nu?

Det er blot to af de problemstillinger, Folkeuniversitetet i Århus tager fat i med seks forelæsninger under den fælles titel Hvad skal Danmark leve af. Rækken af forelæsninger er etableret sammen med Handelshøjskolen i Århus, og det er seks forskere herfra, der fra slutningen af september ser nærmere på det fremtidige danske erhvervsliv og globaliseringens betydning.

- Der er en tendens til at udlægge globaliseringen som om, vi står over for noget helt nyt og uprøvet. Men set i et historisk lys har vi og verden været igennem lige så omfattende globaliseringer tidligere, og Danmark har klaret sig fint igennem disse epoker ved at følge med i udviklingen og gribe de chancer, der viste sig. En af forelæsningerne vil derfor sætte et kvalificeret spørgsmålstegn ved om den globaliseringsstrategi, der er under udvikling, er den rigtige, forklarer rektor for Folkeuniversitetet, Sten Tiedemann.

Den fremtidige strategi vil blive yderligere belyst i den indledende forelæsning i rækken. Den sætter fokus på de vidensintensive iværksættere og deres ideer. Indeholder de reelt det store vækstpotentiale, de bliver tillagt? Ét er, at forskere fra universiteterne eller medarbejdere fra virksomheder forlader deres faste stillinger for at skabe egen virksomhed. Men der er ingen garanti for, at ideerne indeholder kimen til succesrige virksomheder, vi alle kan leve af i fremtiden. Eller at det overhovedet er målet for iværksætteren.

Et yderligere emne i forelæsningsrækken er den fremtidige organisering af samfundet. En erhvervsstruktur, der overvejende består af mindre virksomheder, hvoraf mange er énmandsvirksomheder, indeholder måske nok et stort potentiale. Men de skal finde ud af at organisere sig, så de kan arbejde sammen. Og samfundet som helhed skal tilsvarende kunne træde til med hele den offentlige del i form, der kan bruges af virksomhederne.

- Hensigten er ikke at give nogle endelige svar på, hvordan den danske globalisering skal se ud. Men vi vil gerne udfordre de ideer og tankesæt, der i øjeblikket er fremherskende i debatten om globaliseringen og det fremtidige erhvervsliv og yde et bidrag til, at den bliver så nuanceret som mulig, siger Sten Tiedemann.

Forelæsningsrækken er åben for alle, og den først forelæsning gennemføres den 27. september. Yderligere oplysninger og tilmelding på Folkeuniversitet i Århus.

Se de enkelte forelæsninger i det vedhæftede dokument.

Kontakter


Emner


Kultur