PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/fod-p%C3%A5-eget-gulvt%C3%A6ppe-2739

Fod på eget gulvtæppe

Pressemeddelelse maj 3, 2006 Erhverv

Mange mennesker går rundt med drømmen om at blive selvstændig. Af få friheden til at bestemme sin egen arbejdsdag og tjene sine egne penge. Men for mange bliver det også ved drømmen.

Lund bil lille
47-årige Michael Kofod er en af dem, der for 14 år siden tog springet til at være selvstændig erhvervsdrivende. Et spring han aldrig har fortrudt:
- Jeg  stødte på et franchise-system, som virkede overraskende godt. Jeg passede mit job og byggede en virksomhed op ved siden af. Efter et stykke tid kunne jeg sige mit job op og har haft nogle meget meningsfyldte år med mit eget firma og tilfredse kunder, fortæller han.

Danmark mangler iværksættere, og virksomhedsejerne taler meget om, at vi er en nation af lønmodtagere. Men der er forholdsvis lette muligheder for at starte for sig selv.
Franchise-systemet, som Michael Kofod fik kontakt med, hedder Chem-Dry. Det er Danmark's ubetinget største specialvirksomhed indenfor behandling, imprægnering og rensning af tæpper, møbler og gardiner med miljøvenlige midler. Chem-Dry har 50 lokale afdelinger fordelt over hele landet, der alle arbejder selvstændigt. Kunderne er både private og virksomheder.

Michael Kofod kom med en baggrund som inspektør i et servicefirma, men det er mere den rette indstilling end en særlig uddannelse, der tæller, siger Chem-Drys direktør Thomas Hanke:
- Det er en selvdreven person, som brænder for at blive eller allerede er selvstændig, og som ved.  hvordan man sælger og markedsfører en lille virksomhed, der er en del af en stor verdensomspændende virksomhed, forklarer han.

I øjeblikket søger Chem-Dry 10 nye franchise-tagere i Danmark.
- Det er ret let at komme i gang med at rense tæpper. Og det er ikke så dyrt, som man skulle tro at starte egen virksomhed. Selvfølgelig kræver det hårdt arbejde i starten. Men til den rette person med den rette indstilling tilbyder Chem-Dry et godt og gennemprøvet koncept uden børnesygdomme, fortæller direktøren.
Princippet er, at man køber en opstartspakke med maskiner, redskaber, udstyr og Chem-Drys renseprodukter. Pakken inkluderer også træning, opstartsassistance og hjælp til udarbejdelse af en markedsføringsplan. Derudover er der løbende assistance, kurser og anden support så længe man er med i netværket.
- Jeg kan kun anbefale, at man undersøger muligheden. Jeg kom utroligt godt i gang. Chem-Dry giver os et godt bagland, og vi kommer hvert år på flere opdateringskurser, så vi kan give kunderne den optimale betjening, siger franchisetager Michael Kofod.

Har man lyst til at få ”fod på eget gulvtæppe”, kan man kontakte Chem-Dry Nordic på 44 14 44 18 eller læse mere på www.chemdry.dk

Yderligere oplysninger kan fås hos direktør Thomas Hanke, 48 14 44 18.

Billedtekst: Michael Kofod fik drømmen om eget firma opfyldt via et franchise-system.

Kontakter


Emner


Erhverv