PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/flot-placering-ved-vm-i-sudoku-2478

Flot placering ved VM i Sudoku

Pressemeddelelse marts 15, 2006 Livsstil

Ung kvindelig økonomistuderende tog kampen op i den populære hjernesport.

Krydsordsforlaget danmark tl vm
I weekenden den 9. - 12. marts blev der i den italienske by Lucca afholdt de første officielle verdensmesterskaber i det populære spil Sudoku.

Det danske landshold, som bestod af Vibe Madsen, Janus Gjøe og Henning Karlsgaard Poulsen, dystede sammen med ca. 100 deltagere fra 21 andre lande i den populære hjernesport. Den kvindelige økonomistuderende Vibe Madsen fra Frederiksberg blev med en 25. plads placeret som bedste dansker. Verdensmesterskabet i Sudoku gik til en 31-årig tjekkisk kvindelig software-ingeniør.

Kun marginaler fra finalen
- Det var faktisk kun marginaler, som adskilte Vibe Madsen fra en finaleplads, fortæller direktør Kim Gleerup fra Krydsordsforlaget A/S, som med TAZUKUŽ SUDOKU-serien repræsenterede Danmark i samarbejde med Morgenavisen Jyllandsposten.

De danske deltagere fortalte, at det var hårdt at fokusere i så lang tid, og at variationen og sværhedsgraden i opgaverne var rimelig høj. De, som kom med i finalen, har tidligere deltaget i lignende konkurrencer, og var på den måde vant til tidspresset og de mange tilskuere i det store lokale.

- Det har været en overvældende, men også fantastisk oplevelse at deltage sammen med så mange andre, siger Vibe Madsen, som var godt tilfreds med sin placering.

- Til oktober går det løs igen. Der skal Danmark stille med et hold til VM i Logiske opgaver, som afholdes i Ungarn. Så der er lidt tid til at øve sig i. Erfaring er nemlig det, der gør forskellen, slutter Kim Gleerup. Indtil da kan Sudoku VM-opgaverne løbende hentes på hjemmesiden www.tazuku.dk  

Keesing Krydsordsforlaget A/S har gennem fem årtier leveret intelligent tidsfordriv til alle aldersgrupper og temperamenter. Ud over de mere traditionelle krydsogtværs-blade udgiver forlaget en række hæfter med logiske udfordringer heriblandt klassikeren IQ-Bladet, det alsidige Tænkeboxen, TAZUKUŽ KAKURO samt TAZUKUŽ SUDOKU i fire forskellige afskygninger.

Yderligere information fås hos direktør Kim Gleerup på telefon: 38 88 70 16 eller fax: 38 88 70 32  E-mail: [email protected]
Se også: www.krydsordsforlaget.dk eller www.tazuku.dk

Billedtekst: Det danske landshold med Vibe Madsen (nr. tre fra højre på bagerste række) sammen med deltagerne fra Holland, Belgien og Frankrig.

Kontakter


Emner


Livsstil