PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/flexer-dk-ny-formidler-af-it-arbejde-4977

Flexer.dk – ny formidler af it-arbejde

Pressemeddelelse februar 27, 2008 Erhverv

Ny dansk portal til formidling af it-opgaver og it-arbejdskraft fra medindehaveren af Vejle-firmaet Venio.

Flexer laptop
Freelancer som surfer på flexer.dk

Med et arbejdsmarked hvor der ofte er stor mangel på kvalificeret it-arbejdskraft, er et mødested for it-freelancere og virksomheder oplagt. Den nye portal Flexer vil være stedet hvor de to grupper kan finde hinanden. På sitet tilbydes effektiv og billig kontakt mellem firmaer med uløste it-opgaver, og de anslået mellem to og fire tusinde danske it-freelancere, der er parate til at løse dem.


Ambitionerne for Flexer er at skabe et kvalitets-site med højt kvalificeret arbejdskraft og et stort udbud af opgaver. Dette skal være den korte, nemme og billige vej mellem virksomhed og freelancer. Udover formidlingen af arbejde tilbyder Flexer artikler og nyheder om freelanceområdet.



Freelancer-fordele


Brug af freelancere er ofte en god løsning, både for små og store virksomheder. Små virksomheder uden egen it-afdeling har som regel brug for hjælp til et konkret projekt i en kortere periode. Større virksomheder kan have brug for særlige kvalifikationer til særlige projekter, eller mangler periodevist arbejdskraft. Freelancere giver stor fleksibilitet, mulighed for at få højt specialiseret arbejdskraft til en konkret og tidsbegrænset opgave, og ofte et nyt syn på et givent problem.


Der er mange fordele ved livet som freelancer. Det betyder ofte en højere løn end den man kan få som fastansat, og det giver større frihed og variation. Men at være freelancer indebærer også usikkerhed, og det evige problem med at finde kunder. Her kan Flexer være vejen frem som et oplagt sted at få kontakt til en stor gruppe potentielle kunder. Løses opgaverne tilfredsstillende og til tiden, kan man regne med at Flexer bliver en genvej til et stabilt kundenetværk, og dermed til løbende indtægter. 



Sådan bruger du Flexer


Virksomheder kan enten søge blandt de freelance-profiler, der allerede findes på Flexer, eller oprette en beskrivelse af det arbejde, der ønskes løst. Hvis man opretter en annonce, vil der blive sendt mails ud til alle de freelancere, hvis kompetencer matcher annoncen. Allerede nu vil der være op til halvtreds kvalificerede it-freelancerere til en hvilken som helst type opgave.


En virksomheds annonce kan kan enten være gratis eller koste et mindre beløb. Opretter man en gratis annonce, betaler freelanceren 10 kroner for at få adgang til virksomhedens kontaktoplysninger. For 69 kroner vil virksomhedens kontaktoplysninger automatisk være synlige for alle freelancere på Flexer.


Freelancere bruger Flexer ved at oprette en gratis profil, hvor de angiver deres kvalifikationer. Derefter kan man enten afvente at man bliver kontaktet med en matchende opgave, eller selv søge blandt de opgaver der findes på sitet. For freelancere vil det dermed enten være gratis, eller koste maksimalt 10 kroner at få kontakt til udbyderne af de 30 til 50 nye opgaver, der oprettes månedligt.

  


Michael Wolstrup, Flexers idémand


Flexer er startet af Michael Wolstrup, en ægte iværksætter, der har været i it-branchen siden han som åbnede sin første virksomhed mens han stadig gik i folkeskole. I 2006 stiftede han som 20-årig webfirmaet Venio med den jævnaldrende Martin Tygsen. Årene som selvstændig og iværksætter i it-branchen har gjort det klart for Michael Wolstrup, at der mangler et gennemtænkt kvalitets-site som Flexer til formidling af kontakt mellem virksomheder og freelancere.



Link: www.flexer.dk
Få flere oplysninger: Michael Wolstrup, tlf. 60 70 84 99, [email protected].
2.000-4.000 danske it-freelancere er Prosas estimat.

Emner


Erhverv