PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/film-fremmer-forst%C3%A5elsen-6074

Film fremmer forståelsen

Pressemeddelelse oktober 21, 2008 Kultur

"Det vigtige her er, at der bliver sat fokus på dialogen – den glemmes ofte i hverdagen. Dette filmprojekt ville være en oplagt chance for at få skabt en debat om, hvad der er godt i hverdagen, men også hvilke tiltag der kunne være med til forbedring."

INTERKULTURELT VIDEOMARATHON NY LOGO

Hvad sker der, når danske unge med vidt forskellig kulturel baggrund og verdensopfattelse går sammen om at lave 30 kortfilm på kun 24 timer? Det er ganske enkelt umuligt at vide! Men ét er helt sikkert: Resultatet bliver interessant: Et kulturelt festfyrværkeri og en enestående mulighed for at opleve, hvordan unge mennesker anno 2008 ser på sig selv og de forskelligheder på godt og ondt i deres dagligdag.

Som indledende citat fra en folkeskolelærer meget præcist slår fast, er dialogen mellem mennesker i centrum, når Interkulturelt VideoMarathonsættes i gang over hele landet på torsdag kl. 12.00. EU har erklæret 2008 for det europæiske år for interkulturel dialog - og filmkonkurrencen er en del af den stribe arrangementer, som parlamentet og kommissionen er initiativtager til året igennem.

Som led i den danske del af kampagnen er torsdag 23. oktober derfor dagen, hvor omkring 30 hold unge fra skoler og ungdomsuddannelser zoomer ind på nærmiljøet, trykker på optageknappen og går i gang med at optage en film om netop deres hverdag i deres område. Alle film konkurrerer om at løbe med gyldne laurbær ved Interkulturelt VideoMarathon 2008.

De unge har nøjagtig 24 timer til at skrive manuskriptet og optage filmene, og efterfølgende klippes de færdige hos Nordisk Film i Valby. Eneste krav for at deltage har været, at de forskellige skolehold er sammensat af unge med varierede kulturelle baggrunde. Alle film skal på én eller anden måde beskæftige sig med et emne, der først offentliggøres på eventens hjemmeside på torsdag - præcis klokken 12.00.

Det er filmselskabet True Stories (der også står bag det 'rigtige' VideoMarathon, som hvert år løber af stabelen i København og omegn i september), der i samarbejde med bl.a. Nordisk Film, EU, CIRIUS, Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet, arrangerer det omfangsrige projekt.

VideoMarathon-konceptet er også blevet anerkendt som et værdifuldt redskab inden for teambuilding i en stribe større danske virksomheder. Derudover arrangerer True Stories nu også et årligt VideoMarathon for børn.

Projektleder David Fox fra True Stories, der i øvrigt selv har en farverig, international og 'blandet' kulturel baggrund, glæder sig til Interkulturelt VideoMarathon:

"Det handler først og fremmest om, at de unge via legen og kreativiteten med kameraet helt automatisk kaster alle fordomme overbord. I stedet samarbejder de og byder ind på vores forskellige kulturer og baggrunde. Med dialog følger forståelse i stedet for forbehold."

De tre bedste film præmieres naturligvis efter alle kunstens regler - og vinderfilmens ophavsdrenge og -piger kan udover en tur op ad den røde løber glæde sig over hovedpræmien på 20.000 kroner for anstrengelserne. Desuden vises kortfilmen på filmfestivalen Salaam DK og i tv. Alle film kan efterfølgende også ses på www.arto.dk. Hvem vinderne bliver afsløres ved en storslået prisoverrækkelse i København 27. november, hvor EU's temaår samtidig officielt afsluttes i Danmark.

Pressen er velkommen til at følge skolernes dyst på selve optagelsesdagen 23. oktober. Herunder følger en liste over hvilke skoler og klasser, der indtil videre har tilmeldt sig Interkulturelt VideoMarathon 2008.

Og at alle ser frem til at vise, hvad de hver især kan og vil, viser ansøgningerne fra skoler og ungdomsuddannelser med al ønskelig tydelighed. En lærer skriver som motivation for at blive udvalgt til konkurrencen:

"Vi er et 10. klassecenter der samler alle unge i hele kommunen. Vi har folk fra næsten alle kulturer - og næsten altid nogle udvekslingselever og i det hele taget elever fra alle sociale lag. Dette må da være den bedste forudsætning for at kunne vise, hvordan man kan lave sociale netværk på kryds og tværs "

TIL SIDST FØLGER LISTE OVER DELTAGENDE SKOLER

Blistrup Skole
Hedensted skole
Rødkilde Skole
Tingløkkeskolen
Amager Fælled Skole
Gungehusskolen
Humlebæk Skole
Munkevængets Skole
Skanderup Efterskole
Øse efterskole
Gl. Hjortespring skole
Christianskolen
Vesterbro Ny Skole
Dalum Ungdomsskoles
Skals Efterskole
Skolen ved Kløften
Ølstykke 10. klasses center 
Ungdomsskolens filmhold, Roskilde
Nyborg Gymnasium
Københavns Åbne Gymnasium
Himmelev Gymnasium
Mulernes Legatskole
Brøndby Gymnasium
Nyborg Gymnasium
Avedøre Gymnasium 
Odense Tekniske Skole
Borups Højskole

---

  

TID & STED: Torsdag 23. oktober 2008 kl. 12.00 på omkring 30 skoler og uddannelsesinstitutioner over hele landet.  Prisoverrækkelse og afslutning på temaåret finder sted 27. november i Politikens gamle trykkehal 'Pressen'.

  

KONTAKT OG YDERLIGERE INFORMATION: True Stories v/ David Fox på tlf. 2534 2393.

Links:

Interkulturelt VideoMarathon

http://www.interkulturelt-videomarathon.dk/

Det europæiske år for interkulturel dialog

http://www.interkultur2008.dk/

http://www.interculturaldialogue2008.eu/

VideoMarathon 2008

http://www.videomarathon.dk/

Emner


Kultur