Festivalbilletter på nettet
Pressemeddelelse marts 9, 2007 LivsstilEr du til rock, festival, dejlige koncerter i skovens fred og ro eller hvad som helst andet, der skal nydes med øjne og ører: Nu kan du købe din festival- og koncertbillet over Internettet. Den absolut mest optimale og tryggeste måde at købe billetter på over nettet er netop lanceret af Uffe Hansen manden bag et utal af store arrangementer over hele Nordjylland.
Hjemmesiden www.festivalbilletter.dk er intet mere end et af landets mest trygge måder at købe billetter på. Du klikker blot ind på siden, finder det arrangement, du ønsker at købe billet til, og køber via dankort eller andet kreditkort ganske som du plejer at gøre.
Det nye ved www.festivalbilletter.dk er, at du selv skal udskrive din billet. Du sparer med andre ord turen til forsalgsstedet eller posthuset, men du kan selvfølgelig vælge at få billetten sendt via Post Danmark.
- Vi har lavet det sådan, at billetten er forsynet med navn, billetnummer og en stregkode, og den scannes ind, når du ankommer til koncertstedet. Scanningen gør sikkerheden større der er ingen mulighed for kopiering af billetten, fortæller Uffe Hansen.
En dreven ræv
Allerede her kort efter lanceringen af www.festivalbilletter.dk kan stifteren af siden fortælle, at der kommer stadig flere arrangementer på siden.
- Vi har foreløbig 15 arrangementer fra hele landet i systemet, men vi forventer at have 20-25 koncertilbud indenfor den næste måneds tid, siger han.
Uffe Hansen er en dreven ræv indenfor koncertarrangementer. Som frontfigur i Sportens Venner i Frederikshavn har han gennem mange år gået forrest, når byen mod nord har trukket de store danske navne til østkystens kulturperle. Og det er da også blevet til alt fra besøg af Kim Larsen, TV2, Big Fat Snake, Thomas Helmig, Poul Krebs, DAD og mange flere.
Check siden ud
Når Uffe Hansen ikke har travlt med at arrangere koncerter landet over, er han hotelejer på Læsø, hvor han driver Hotel Lærkely med sin hustru, Vibeke. Men også her har lysten til at glæde omgivelserne med god musik lokket.
- Vi har gennem flere år arrangeret koncerter med Dissing, Dissing, Las og Dissing et par dage i juli. Men også Allan Olsen og flere andre navne har været her til glæde for både læsøboerne og øens besøgende, fortæller han.
De herrer Dissing, Dissing, Las og Dissing er naturligvis at finde på www.festivalbilletter.dk i selskab med Rockparty, Rock i Holstebro, Slagelse Open Air, Allan Olsen Solo og mange flere.
Tilbage er der kun at sige: Check siden ud og find din koncert
Fakta om www.festivalbilletter.dk:
Indtil videre kan du købe billet til
SKALA FM ROCK 07
12. maj v/ Kolding Station
RADIO 3 OPEN AIR
18. og 19. maj i Tusindårsskoven, Odense
ROCKPARTY 2007
25. og 26. maj på Knivholt i Frederikshavn
SØNDERBORG OPEN AIR
1. og 2. juni 2007 på Ringriderpladsen i Sønderborg
ROCK I HOLSTEBRO
16. juni, Sportspladsen v/hjaltesvej
THY ROCK
22. og 23. juni, Dyrskuepladsen, Thisted
SLAGELSE OPEN AIR
29. juni 2007 på Slagelse Stadion
ALLAN OLSEN SOLO
29. juni på Hotel Lærkely på Læsø
JOHN FOGERTY I TUSINDÅRSSKOVEN
4. juli 2007 i Tusindårsskoven
JOHN FOGERTY PÅ KNIVHOLT
5. juli 2007 på Gården Knivholt
ROCK I RINGKØBING
7. juli, på Festpladsen Engkær
DISSING, DISSING, LAS og DISSING
11. og 12. juli på Hotel Lærkely på Læsø
EBELTOFT OPEN AIR
27. juli 2007 på stranden i Ebeltoft
DYBVAD OPEN AIR
11. august ved Dybvad Søpark
Forslag til billedtekster.....:
Billedtekst til Festivalbilletter-Kim Larsen:
Der er stadig gang i den gamle hankat. Du kan opleve Kim Larsen i både Sønderborg og Thy... og masser af andre steder.
Billedtekst til Festivalbilletter-Nik og Jay:
Du kan danse i Dybvad, rocke på Knivholt og checke dem af i Kolding. Nik og Jay er blandt solisterne på www.festivalbilletten.dk
Kontakter
Uffe Hansen
Festivalbilletten✉ uh@sp********** Vis...
☎ 24204*** Vis...
http://www.festivalbilletten.dk
Emner
Livsstil