Fest for enhver pris firma- eller privat
Pressemeddelelse februar 19, 2006 LivsstilFester er ikke hvad de har været, for i dag stilles der mindst lige så store krav til "udbyttet" af festen, som der tidligere blev stillet til mængden af drikkevarer.Specielt firmafestet koster mange penge, og derfor stilles der krav til et rimeligt "afkast" gerne i form af meget bedre samarbejdsrelationer mellem medarbejderne efter festen.
De øgede krav til firmafesten gør sig også gældende til privatfester, hvor fokus ikke længere kun er rettet mod mad og drikke, men nu flyttet til ”totaloplevelsen” - hvor stemning, underholdning, mad, drikke, omgivelser m.m. udgør et helt univers, som i fællesskab gør festen til en ”totaloplevelse”.
Det er blevet et stort arbejde - og særdeles tidskrævende at planlægge festen for kollegerne eller familien og vennerne.
Håndbog for festplanlæggere
Nu bliver arbejdet lettere, for i april måned udgiver forlaget Kursuslex håndbogen ”Fest for enhver pris”, der skal gøre livet lettere for firma-festplanlæggere og private festarrangører.
Håndbogen vil indeholde flere registre, ”Hoteller med selskabslokaler”, ”Restauranter og selskabslokaler”, ”Catering”, ”Underholdning”, ”Events” m.fl. hvor de bedste leverandører til en professionel fest er præsenteret. Præsentationen er let overskuelig og systematisk opdelt i geografisk orden. I registret for selskabslokaler præsenteres stedets selskabsmenuer, prisen på et helaftens-arrangement eller en brunch-menu samt gode store fotos til at fornemme stedets atmosfære.
Også på nettet
Tilknyttet bogen er et website www.festforenhverpris.dk, som har været i drift siden april måned sidste år og allerede har formidlet festforespørgsler for mange millioner kroner.
Meningen med bogen og websitet er at skabe det planlægningsværktøj for festplanlæggere, som mange har savnet i årevis.
Fortæl om en fest og vind 10.000 kr.
I bogens redaktionelle del, der vil indeholde artikler om festplanlægning, ”Sådan budgetteres festen”, ”Invitationer og bordplan”, ”Brug af events til festen” m.m. skal der også bringes case-stories om store fest-oplevelser.
I den forbindelse efterlyser forlaget historier gode historier fra fester, der var fantastiske, anderledes eller katastrofale kort sagt, festhistorier som vi alle kan lære af. Forlaget udlover 10.000 kr. i præmie for den bedste festhistorie. Forslag kan sendes til Kursuslex, A. F. Beyersvej 1, 2720 Vanløse eller mailes via www.festforenhverpris.dk
Erfaren udgiver
Bogen udgives af forlaget Kursuslex, der i 33 år har udgivet håndbogen Kursuslex, Danmarks største register over møde- kursus- og kongressteder. Håndbogen benyttes af flere tusinde professionelle mødeplanlæggere, der finder systematisk og nyttig information om mødeplanlægning.
Bogen udkommer om få måneder, men kan bestilles allerede nu.
Kontakter
Emner
Livsstil