PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ferieophold-med-luksus-og-naturlig-fred-og-ro-vinder-frem-27707

Ferieophold med luksus og naturlig fred og ro vinder frem

Pressemeddelelse april 23, 2025 Ferie Ferie i danmark Resort Turisme Turist Camping Langeland Feriepark

Egen udespa, en fantastisk havudsigt og en feriebolig i luksusklassen er eftertragtet blandt danske feriegæster. Den situation er baggrunden for, at HAUGbølle Oasen netop er etableret og indviet på Langeland hos Emmerbølle Strand Camping. Fire spritnye ferieboliger i luksusklassen er nu klar til indflytning.

HAUGboelle oasen indvielse

Indvielsen fandt sted lige op til Påsken, hvor stedet fik besøg af Langelands borgmester Tonni Hansen. Sammen med HAUGbølle Oasens ophavskvinde og ejer, Mia Rasmussen markerede han indvielsen ved at klippe den berømte røde snor. Tonni Hansen var selvfølgelig begejstret for, at en af Langelands vigtige overnatningssteder nu udvider og sigter mod at tiltrække endnu flere turister til det sydfynske øhav.

Hertil supplerer Mia Rasmussen: ”Vi er i fuld gang med at realisere en lang række nye tiltag for at gøre Emmerbølle Strand Camping endnu mere attraktiv. Faktisk arbejder vi med konkrete planer helt frem til 2029. Et vigtigt skridt er nu taget med indvielsen af de nye HAUGbølle ferieboliger. De ligger med en skøn udsigt til Det Sydfynske Øhav. HAUGbøllerne er designet til afslapning med egen udespa i luksus omgivelser – særligt for to personer, men der er plads til 4 overnattende gæster”, siger Mia Rasmussen, der har haft travlt med at færdiggøre de nye ferieboliger.

De første gæster...

Allerede i Påskeferien rykkede de første gæster ind i HAUGbøllerne. En af gæsterne fortæller: ”Vi var tre generationer afsted på mini-ferie. De nye HAUGbøller levede fuldstændigt op til vores forventninger – og lidt til”, siger Marie Abrahamsen, der har nydt sin ferie på Langeland i samvær med sin familie.

Mia Rasmussen har med god grund høje forventninger til den nye HAUGbølle Oase med de 4 ferieboliger. ”Vi har i forvejen mange forskellige typer af hytter til gæster, der ikke har egen campingvogn. Vi ser en større og større efterspørgsel på hytterne. Nu tilbyder vi også luksus-ferieboliger med udespa for de mere kræsne gæster. Blandt dem både voksne par og seniorer, der ikke bare bruger de almindelige ferieperioder til et mindre luksusophold, men i høj grad også på almindelige hverdage”, forklarer Mia Rasmussen.

Luksus fra a til z

Det er tydeligt, at der er brugt ekstra kræfter på den oplevelse, som ferieboligerne i HAUGbølle Oasen skal levere. De er indrettet med smagfulde og komfortable møbler, badeværelse med rain shower, hvor man er fuldstændig omsluttet af vand og en skøn dobbeltseng opredt med bløde dyner og puder.

Indendørs, fra terrassen eller i udespaen kan gæsterne nyde solnedgangen over Det Sydfynske Øhav. Desuden har gæsterne også adgang til pladsens øvrige faciliteter som opvarmet swimmingpool og fitnesscenter. Ellers ligger stranden kun 25 meter væk, og her er fred og ro til en gåtur langs vandet og i nærliggende skovområder.

Billedtekst:

Langelands borgmester, Tonni Hansen markerer sammen med ejer, Mia Rasmussen indvielsen af de 4 nye ferieboliger i HAUGbølle Oasen hos Emmerbølle Strand Camping. Den røde snor klippes og ferieboligerne er klar til at tage imod gæster, der efterspørger luksus bl.a. i form af egen udespa med havudsigt.

Kontakter


Emner


Ferie Ferie i danmark Resort Turisme Turist Camping Langeland Feriepark