PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/fc-vestsj%C3%A6lland-starter-sj%C3%A6lland-s-st%C3%B8rste-netv%C3%A6rk-8788

FC Vestsjælland, starter Sjælland`s største netværk

Pressemeddelelse januar 21, 2010 Erhverv

FC Vestsjælland Erhvervsklub, åbner "Business Morgen" med indlæg fra Borgmester Lis Tribler, Slagelse

FC Vestsjællands Erhvervsklub består allerede af mere en 100 samarbejdspartnere i det eksisterende netværk. Her laves gode forretninger, og der bydes på spændende oplevelser.

FCV Business Morgen er en pendant til de allerede kendte business netværk, og er gratis for medlemmer af FC Vestsjællands Erhvervsklub.

Jens Grønkjær, formand for FC Vestsjællands Erhvervsklub, udtaler: "En gang om måneden mødes medlemmerne til "Business Morgen", og det ligger FC Vestsjælland stærkt på sinde, at tilbyde vore samarbejdspartnere gode rammer for at kunne gøre forretninger med hinanden.

Det allerede omfattende netværk må dog gerne blive endnu større, til gavn og glæde for virksomhederne i vores region. Derfor inviterer vi alle interesserede til at melde sig til opstartmødet."

FCV Business Morgen søsættes ved et møde i SB&I's Klubhus, ved Slagelse Stadion, Parkvej, Slagelse onsdag den 27. januar 2010 kl. 8.

Slagelse Kommunes borgmester Lis Tribler vil indlede mødet med et indlæg om det nye Center for sport, kultur og erhverv, der tænkes opført ved Slagelse Stadion.

Efterfølgende vil sponsoransvarlig for FC Vestsjælland Niels Rask præsentere konceptet for de fremmødte. Der vil blive lejlighed til, for de kommende deltagere i FCV Business Morgen, at sætte deres præg på måden, hvorpå møderne tænkes gennemført, således at vi får det bedst mulige udbytte af møderne.

Niels Rask udtaler: " Jeg glæder mig utroligt meget til, at vores arbejde med netværkskonceptet nu endelig kan præsenteres. Det har været en spændende proces, og der bliver helt sikkert mulighed for at gøre forretning. De samarbejdspartnere vi har talt med, har givet udtryk for, at der i de netværksgrupper der findes i dag, mangler intensitet. Jeg er helt sikker på, at medlemmerne efter præsentationen vil se, at der i vores koncept indgår virkelig "hardcore" networking."

Alle interesserede virksomheder kan tilmelde 1 person til dette første møde.

De skal blot sende en mail til [email protected] senest mandag den 25. januar 2010 kl. 12:00, med angivelse af navn, firma, samt en 5 linjer kort beskrivelse af deres virksomhed og produkter.

Læs eventuelt mere på www.fcv2008.dk .

Emner


Erhverv