PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/f%C3%A5-flotte-og-bl%C3%B8de-h%C3%A6le-p%C3%A5-kun-7-dage-1015

Få flotte og bløde hæle på kun 7 dage!

Pressemeddelelse januar 31, 2005 Helse

Cosborg HælCreme er en ny behandlingsform mod tørre, sprukne og ru hæle samt fodsåler. Tør, sprækket hud kommer af fortykket og revnet hud, der dannes under og på selve hælen. Der kan også dannes hård hud på fodsålen samt på undersiden af tæerne.

Hård hud er en meget almindelig lidelse hos en stor del af befolkningen i alle aldre. I de fleste tilfælde er lidelsen kun til gene og betragtes som et kosmetisk problem, idet udseendet af grove, tørre og sprækkede hæle ikke er noget kønt syn. Hvis huden ikke behandles, kan der komme endnu større sprækker, der kan gå helt ned i hudens bløde og smerteførende lag. Dybe revner kan til sidst begynde at bløde og forårsage infektion, som kan føre til alvorlige problemer.

Sådan virker HælCremen
Cosborg HælCreme indeholder Urea i en særlig formulering, der fremmer hudens naturlige helingsproces ved at nedbryde og opløse fortykket hård hud og gør det let at fjerne det døde væv. De fugtgivende plejestoffer tilfører huden en naturlig fugtighed, som trænger dybt ind i den tørre hud. Hudens optagelse af fugt fremmes og den tørre hud erstattes af blød, smidig og sund hud. Indholdet af Allantoin bevirker tillige, at revnedannelse i huden heles hurtigere og fremmer genopbyggelse af huden. Naturlig pebermynteolie er tilsat for at gøre huden blød og forfriskende.
Test af cremen har vist synlig forbedring efter 7 dages behandling. Produktet indeholder ikke parfume eller farvestoffer.

Produktet er fremstillet af den danske Healthcare virksomhed Cosborg A/S og forhandles hos Matas, på apoteket samt i helsekostforretninger. Vejl. Udsalgspris kr. 98,- for 50 ml. Yderligere oplysninger på tlf. 70 22 06 16.






Fototekster:

1)Hæl før behandling: Tørre, sprukne og ru hæle før behandling.
2)Hæl efter behandling: Efter 7 dages behandling med Cosborg HælCreme
3)Produktfoto: Cosborg HælCreme er en ny behandlingsform mod tørre, sprukne og ru hæle.


Kontakter


Emner


Helse