Et mekka af kvalitet
Pressemeddelelse november 29, 2005 KulturLivstilsmesse, der giver mulighed for at se, smage eller røre de eksklusive produkter.
Der er rig mulighed for at udforske nye produkter, blive udfordret og få svar på eventuelle spørgsmål fra de over 100 udstillere, hvis kvalitetsprodukter alle har en historie, der skal fortælles:
- Vi ønsker at sætte fokus på indhold. Det er vigtigt at fortælle forbrugerne, at der er en historie og en tanke bag kvalitetsprodukterne. Det er essentielt at se, smage og sanse for at få fornemmelsen for det enkelte produkt, fortæller Lasse Jørgensen, der er manden bag The Wining & Dining Fair.
Livstilsprodukter fra hele verden
Når messen åbner og propperne på champagnen springer, kan de besøgende smage på de gyldne dråber, Bourgogne, Pinot Noir, Eiswien og andre store vine fra hele verden. Prøv også gerne den appetitlige gourmetmad samt udvalget af specialdelikatesser. Salget af specialøl er stærkt stigende i Danmark og på messen kan man selv bedømme det spændende udvalg af forskellige øl fra de danske mikrobryggerier.
Jacob Jensen-køkkener, italiensk møbeldesign, B&O produkter, Rolexure, Ferrari, ægte håndknyttede tæpper, marokkanske fade, kunstværker, fransk og italiensk modetøj The Wining & Dining Fair byder på et mekka af inspirerende livsstilsprodukter i særklasse.
Også sjovt for børnene
Børnene får også en god dag i det sjove legeunivers med farverige bolde og spil. I dette afgrænsede hjørne af messen kan børnene hygge sig sammen med andre børn, mens de erfarne pædagoger passer godt på dem.
Udstillingen bliver tillige krydret med spændende events undervejs. Oplev de oplagte kokke kreere gourmet-menuer, se modeshows på scenen eller prøv at sejle i kajak og meget mere.
The Wining & Dining Fair er en oplagt weekendfornøjelse for hele familien, hvor man kan glemme vinterkulden og fordybe sig i stjernestunderne.
Messen finder sted i Odense Congress Center den 3.-5. februar 2006.
Åbent fredag kl. 13-20, lørdag kl. 10-20 og søndag kl. 10-18.
For yderligere information kontakt Lasse Jørgensen på tlf.: 74 42 18 11
eller læs mere på www.interpromotion.dk.
Billedtekst: Det handler om livskvalitet, nydelse og spændende oplevelser, når The Wining & Dining Fair åbner dørene for et stort udvalg af kvalitetsprodukter. Et mekka af kvalitet.
Kontakter
Lasse Jørgensen
Interpromotion✉ info@***************** Vis...
☎ 74 42******* Vis...
http://www.interpromotion.dk
Emner
Kultur