PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/er-charterferien-blevet-det-dyre-alternativ-5238

Er charterferien blevet det dyre alternativ?

Pressemeddelelse april 24, 2008 Livsstil

Med faldende flypriser og et stort udbud af ferieboliger i mange sydeuropæiske lande er det i dag muligt at skifte hotelværelset ud med en privat villa med pool og havudsigt - og samtidig spare penge på feriebudgettet.

134

Gennem mange år har den typiske charterferie med fly og hotel stået som den billige løsning når familien skulle på ferie. At det altid har været irriterende at der dårligt var plads til kufferten på værelset, at poolen var overfyldt og den sidste liggestol netop blev taget for næsen på en kunne man acceptere. For det var billigt og nemt.


I dag er det dog blevet muligt at nyde eftermiddagen ved sin egen pool, i sin egen liggestol, i sin egen villa uden at sætte feriebudgettet over styr.


På seaview4rent.com er to klassiske destinationer blevet sammenlignet: Costa del sol og Mallorca. Udgangspunktet er en uges ferie for en typisk familie bestående af 2 voksne og 2 børn. I begge tilfælde sammenlignes med Mytravels billigste hotelløsning på nettet, med afgang ud af henholdsvis Billund til Costa del Sol og København til Malllorca 02.08 i år.


Det overraskende resultat er at familien vil kunne spare ikke mindre end DKK 2224,00 på at booke fly selv og bo i en villa med egen pool og havudsigt på Costa del sol, frem for at vælge hotellet.
På Mallorca vil familien i dette tilfælde spare DKK 2596,00 ved selv at booke fly og bolig. Seaview4rent har her valgt en penthouse lejlighed direkte til vandet hvilket naturligvis ikke er billigst mulige løsning.

Man kommer ikke uden om at hotellet altid vil være den nemmeste løsning. Er man dog villig til at springe bussen i lufthavnen over og selv tage en taxa kan man passende bruge de sparede feriekroner på en grill aften eller to på ens egen terrasse. 

Mytravel er tilfældig udvalgt. Resultatet ville have været det samme om vi havde valgt en af de andre store udbydere af charter rejser.

Sammenligningen kan ses på følgende link: http://www.seaview4rent.com/compare1.html og er desuden også vedlagt.

Kontakter


Emner


Livsstil