En brænd-varm succes
Pressemeddelelse maj 31, 2005 MultimedierMandag den 9. maj blev Vestforbrændings Anlæg 6 officielt indviet. Det skete med royal deltagelse for første gang i affaldsselskabets historie, da H.K.H. Kronprins Frederik trykkede på start-knappen.
- Anlæg 6 er ikke alene Danmarks, men også Europas største og mest moderne affaldsforbrændingsovn, sagde Ove E. Dalsgaard borgmester i Ballerup og Vestforbrændings bestyrelsesformand ved indvielsen. Anlægget repræsenterer sammen med forbedret røgrensning en investering på ca. 800 mio. kr., og borgerne i Vestforbrændings 29 ejerkommuner har fået et moderne anlæg for pengene, hvor miljø og arbejdsmiljø er helt i top.
Styregruppen bag indvielsen ønskede en utraditionel indvielse, og afholdte tidligt i processen møder med Calamus Danmark A/S, for at afdække hvilke muligheder der var til stede. Man ønskede ikke den sædvanlige snor der skulle klippes over, men derimod at H.K.H. Kronprinsen skulle via et knaptryk ”starte” anlægget. Dette løste Calamus Danmark ved at opsætte en 60” plasmaskærm i lokalet. Denne var tilsluttet egen udviklet styring som ved ”et tryk” sendte live billeder direkte fra ovnkameraet til plasmaen. Hele H.K.H Kronprinsens rundvisning på Vestforbrænding blev filmet med otte kameraer og vist live på flere plasmaskærme i gæstetelt, kantine og konferencelokale. Disse optagelser er lavet i broadcast kvalitet, således Vestforbrænding senere kan bruge dem til DVD-produktion. Leveringen bestod også af tre lydanlæg således alle gæster kunne følge med i både rundvisning og indvielse.
Per Wulff, Projektchef Vestforbrænding fortæller:
”Vi er glade for samarbejdet med Calamus Danmark i denne sag. De var lydhøre over for vore ønsker, og selvom det ikke ligefrem var ”hylde varer” vi spurgte på, kunne de ikke se problemer i at udvikle det selv. Alt udstyr blev installeret til tiden på dagen, og selvom lidt for meget blomstervand fik to plasmaskærme til at gå i sort, blev erstatningsudstyr hurtigt fremskaffet, og jeg tror ikke der var nogen af gæsterne der opdagede noget. Vi er meget tilfredse med indsatsen fra Calamus Danmarks udlejningsteam”
Ønskes yderligere oplysninger om AV-løsningen står Jørgen Enevoldsen, Calamus Danmark, gerne til rådighed med en uddybende forklaring, telefon 70 20 29 77. Se evt. mere på www.calamus.dk
Calamus Danmark A/S har siden 1977 været specialister i AV-udstyr af høj kvalitet. I dag er vi en af Nordens førende leverandører af AV-udstyr. Vi har egen supportafdeling med veluddannede medarbejdere, der er klar til at svare på alle de spørgsmål, du kan have til vores produkter.
Billedtekst til foto 3:
Bestyrelsesformand Ove E. Dalsgaard: Når man i dag ser dette storslåede ingeniørarbejde og bygningsværk, der begyndte som ”beton i en udgravning”, vil jeg i dette ”H.C. Andersen”-år ikke tøve med at bruge ordet ”eventyrligt” herom.
Fotos: Michael Fischer/Vestforbrænding
Kontakter
Emner
Multimedier