En aften med bevægelse og tip til hjertesund levevis
Pressemeddelelse oktober 26, 2007 HelseHjerteforeningen i Silkeborg inviterer den 6. november til en aften med ideer til, hvordan man kan undgå hjertekarsygdom
Hjerteforeningens lokalkomité i Silkeborg arrangerer spændende foredrag om hjertekarsygdom. Overlæge Lone Deibjerg fra hjerteafdelingen på Regionshospitalet, Silkeborg, fortæller, hvad hjertekarsygdom er, om symptomer, undersøgelser og behandling.
Herefter er der en lille forsmag på, hvordan man forebygger hjertekarsygdom. Der kommer et lille motionsindslag, som er tilrettelagt, så alle, uanset fysisk form og påklædning, kan deltage. Motionsaktiviteten tager sygeplejerske Ilse Nygaard sig af.
Der vil så være en pause, hvor man kan forsyne sig med vand, kaffe og frugt. I pausen vil der også være mulighed for at få målt blodtryk af lokalkomiteens sygeplejersker. Lone Søndergaard fra Himmelbjerg Apotek vejleder rygere om fordele ved rygestop, og hvordan man kan få hjælp til det.
Efter pausen vil hjertesygeplejerskerne Ilse Nygaard, Hanne Arp og Annette Odgaard fra Silkeborg Lokalkomité fortælle om forebyggelse af hjertekarsygdom.
Arrangementet foregår i Lunden, Vestergade, Silkeborg tirsdag den 6. november fra 19.00 til 22.00. Det koster 25 kr. at deltage. Alle er velkomne. Tilmelding er ikke nødvendig.
Hør mere, kontakt formanden for lokalkomiteen, Lissy Dal, tlf.: 86 82 82 38 eller Annette Odgaard på tlf.: 22 94 69 85.
Fakta:
Hjerteforeningen anbefaler, at man bevæger sig mindst 30 minutter om dagen
Motion kan deles op i fx to gange 15 minutter
Få ideer til sund og velsmagende mad på www.hjerteforeningen.dk
Kontakter
Lotte Bucka
Hjerteforeningen✉ lbuck********************* Vis...
☎ 33 67****** Vis...
https://www.hjerteforeningen.dk
Emner
Helse