Dyreværnsforeningen Sleipner afholder happening lige udenfor Axelborg - landbrugets højborg
Pressemeddelelse september 30, 2005 MotorSleipner og Frie bønder - Levende land afholder en happening i morgen Lørdag d. 1 Oktober på Akseltorv i København, støttet af både politikere og kendte mennesker.
Sleipner, foreningen til sikring af slagtedyrs velfærd, ankommer til Akseltorv Lørdag d. 1 Oktober kl. 10.00 med en stor lastbil, lignende en slagtedyrstransport.Vi afholder der en happening hvor vi protesterer mod transport af slagtedyr over landegrænser.
Årsagen til at vi har valgt Akseltorv, er at det er lige udenfor Axelborg, - landbrugets højborg, og det er i landbruget at forandringen skal starte, med at landbrugets parter indser at de har befolkningen, - forbrugerne imod sig, når de insisterer på at fortsætte den politik som de anvender idag, med hensyn til mishandling af slagtedyr.
Forbrugerne vil ikke være uvidende medspillere til dyremishandling ved at købe kød, hvor de ikke har en chance for at vurdere om dyret har fået en ordentlig behandling, eller om dyret har lidt overlast, ved at blive transporteret over det meste af Europa, på en lidelsesfuld tur - for igen at ende i deres fødeland som småkød i køledisken.
Vi uddeler brochurer, vi opfordrer folk til at stige op i lastbilen for at få en fornemmelse af - hvordan det føles at være slagtedyr.
Vi indsamler protestunderskrifter og taler med medierne og alle som vil høre på os, om alternativer til den nuværende landbrugsform.
Frie bønder - levende land, tilbyder sandwitches lavet af kød, hvor dyret ikke har været stresset eller pint, for at ende som mad for os.
Kom og vær med, sammen med Chr. H. Hansen - Holger K. Nielsen og mange mange flere politikere - tal også med Niels Hausgaard og Keld og Hilda heick, om deres syn på den dyremishandling som finder sted overfor slagtedyr. Og tal med alle os dyreværnsfolk som støtter op om happeningen, fra mange forskellige dyreværnsforeninger.
På gensyn på Akseltorv.
Med venlig hilsen
Sleipner
Foreningen til sikring af slagtedyrs velfærd
Kirsten Nielsen
formand
mobil: 29422703
Emner
Motor