DJ Tiësto LIVE i Parken - Lørdag d. 10 november 2007
Pressemeddelelse september 3, 2007 KulturVerdens største DJ gæster PARKEN i Danmark
Selvom Parken i København bliver overdækket kan taget meget vel lette lørdag den 10. november 2007. Denne dag indtager verdens bedste, største og mest eftertraktede discjockey, hollænderen Tiesto nemlig scenen i et seks timers non-stop brag af et trance/house/dance-party.
Hele grønsværen bliver omformet til den største diskotek event nogensinde i Skandinavien. 20.000 mennesker kan boltre sig i tonerne af Tiestos megahits "Flight 643", "Lethal Industry", "Dance 4 Life" "Traffic" and "Just Be".
Tiestobl.a. er kendt for
- Sin optræden under De Olympiske Lege i Athen i 2004, hvor han som den første DJ i verdenshistorien spillede live til åbningsceremonien. 75.000 tilskuere og 4 milliarder seere fulgte ham.
- At være blevet kåret som "Verdens Bedste DJ" tre år i træk af DJ Magazine.
- Sin performance under Roskilde Festivalen i år, hvor han spillede samtidig med Red Hot Chilli Peppers og - til arrangørernes store overraskelse - tiltrak 19.000 festglade tilskuere.
-Den første DJ som har solgt mere end 50.000 billetter til et arrangement over 2 aftner, og samlede mere end 200.000 tilskuere på Ipanema beach i Brasilien.
- Serien "Magik", hvoraf album 7 er det mest solgte nogensinde indenfor trance genren.
- Executive- og mainstream events for tusinder af mennesker overalt i verden, adskillige radiohits samt utallige TMF, WMC og MTV priser.
Arrangørerne satser alt....
"Vi har længe drømt om at få Tiesto til at spille i Danmark. Efter et halvt års forhandlinger med Tiestos manager, Parken, politikere og miljøudvalg er det nu lykkedes!", lyder det fra initiativtagerne Bo Sandby fra natklubben Luux i København og Thomas Jørgensen og Peter Kjær fra henholdsvis Diskotek Dampmøllen og Gate 7 i Thisted"
Allerede nu gløder de danske og udenlandske chatfora for DJs og dance/trance-freaks. Rygtet svirer, og vi er stolte over at kunne bekræfte det.
Der er ingen tvivl om at DJ Tiësto i Parken vil være årets samtaleemne for en stor del at den Danske befolkning, indtil han træder op på scenen med sit farvestrålende show - og bestemt også bagefter, hvis man skal følge det hype der har været omkring stjernen i resten af verden.
Mere info, links, fotos og pressemateriale: http://www.tiestodenmark.dk/ Billetsalg: http://www.billetlugen.dk/
Kontakter
Thomas Leonardo Pedersen
NNTV Productions ApS✉ thoma********* Vis...
☎ 31505*** Vis...
http://www.tiestodenmark.dk
Emner
Kultur