PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/dissing-til-%C3%A5bent-hus-i-kattegat-siloen-2555

Dissing til åbent hus i Kattegat Siloen

Pressemeddelelse marts 29, 2006 Kultur

Musik, kunst og cirkus, når Kattegat Siloen på havnen i Frederikshavn slår dørene op den 1. april

Kattegat silo
Mindre end halvandet år efter, at FME Frederikshavn Maritime Erhvervspark gik i gang med ombygnin-gen af den gamle kornsilo på havnen i Frederikshavn, kan man byde velkommen til et stort åbent hus arran-gement lørdag den 1. april. Frederikshavns borgmester Erik Sørensen klipper den røde snor kl. 10. Herefter vil alle få mulighed for at se de unikke lokaler, og i løbet af dagen er der et overflødighedshorn af forskellige arrangementer.

- Vi forventer, at 5.000 nordjyder vil kigge inden for og se, hvordan siloen har forvandlet sig fra en grim ælling til en smuk svane, og nyde udsigten fra restaurant Franks på 9. etage, hvor man kan se hele den ny Frede-rikshavn Kommune fra Skagen i Nord til Sæby i syd, fortæller direktør Kaj Christiansen fra FME.

I foyeren i stueetagen bliver noget af det første, man møder, fire store malerier over temaet by, havn og vand af kunstneren Steen Karlsen. Og ud over dette første kunstneriske indtryk er der mulighed for at opleve næ-sten 20 nordjyske kunstnere på Frederikshavn FOX store kunstudstilling, hvor værkerne udstilles på flere etager i Kattegat Siloen. Repræsenteret er bl.a. søskendeparret Ditte og Peter Ejlerskov. Naturligvis bliver der lejlighed til at møde de lokale håndboldpiger fra Frederikshavn FOX, som dagen igennem hjælper til ved arrangementet. Kunstudstillingen og Restaurant Franks har også åbent søndag den 2. april kl. 11-17.

Musikalsk bliver der to meget forskellige koncerter at lytte til. Den klassiske pianist Jacob Nielsen kombinerer sin koncert med visuelle indtryk, hvilket giver publikum en storslået oplevelse. Mere kendt er sikkert dansk musiks grand old man, Povl Dissing, der sammen med sine to sønner giver en smuk og stemningsfuld kon-cert med bandet Dissing, Dissing, Las og Dissing. Også de yngre gæster er der tænkt på. Cirkus Charlie er i byen og underholder flere steder i Kattegat Siloen med deres Surprise Cirkus Parade, og går derefter på scenen med et forrygende cirkusshow.

Også Restaurant Franks på øverste etage sætter alle sejl til på åbningsdagen. Ud over at byde på byens flotteste udsigt, tilbyder Frank Størup en kunstnerplatte samt stort kagebord. Ingen tvivl om, at restauranten også fremover vil blive et tilløbsstykke, og der er da også allerede adskillige, der har reserveret plads til fød-selsdage og konfirmationer m.m. i selskabslokalerne på 10. og 11. etage. Og så får husets lejere den mest fantastiske frokostrestaurant/kantine hos Franks.

Dagen slutter med et stort festfyrværkeri fra toppen af Kattegat Siloen, som vil kunne ses over hele byen. Festfyrværkeriet er lige som musik- og cirkus m.m. lagt i hænderne på Henrik Røde Jensen fra frederikshav-nerfirmaet TOP.event.dk.

Eksklusive kontorfaciliteter
I stueetagen og på 1. til 8. etage indrettes der eksklusive kontorlokaler, hvor de fremtidige lejere vil kunne se frem til at flytte ind i lyse og luftige lokaler. Desuden bliver der konference- og mødelokaler med plads til op til 120 deltagere. Hele byggeriet er fremtidssikret med det nyeste og mest up-to-date IT-netværk.

Siloen blev opført af DLG, Dansk Landbrugs Grovvareselskab i starten af 60erne og blev i ca. 25 år brugt til opbevaring af korn og foderstoffer. Danyard overtog herefter siloen og brugte den som magasin. Efter værf-tets lukning har bygningen stået tom, indtil ombygningen til kontorsilo gik i gang i december 2004.

- På åbningsdagen vil der være adgang til ca. halvdelen af etagerne i Kattegat Siloen, som vil stå helt færdig med udgangen af juni måned, slutter Kaj Christiansen.

For spørgsmål eller yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Direktør Kaj Christiansen, FME tlf. 70 24 36 50 [email protected]. Se også www.kattegatsilo.dk, hvor man bl.a. kan følge ombygningen i billeder.

Fotos:Kattegat Silo (foto Thomas Mølvig)
Udsigt fra selskabslokalerne ud over tagterrassen (foto Thomas Mølvig)
Povl Dissing i konstellationen Dissing, Dissing, Las & Dissing


Hvis billederne ønskes tilsendt i en bedre opløsning, kontakt venligst direktionssekretær Lisbeth Steen på tlf. 70 24 36 01 eller [email protected].

Program for dagen

Kl. 10.00:Borgmester Erik Sørensen
klipper den røde snor
Kl. 11.00:Koncert med den klassiske
pianist Jacob Nielsen
Kl. 13.15:Surprise Cirkus Parade
med Cirkus Charlie
Kl. 14.00:Cirkus show med Cirkus
Charlie
Kl. 16.00:Koncert med Dissing,
Dissing, Las & Dissing
Kl. 17.00:Slut på åbent hus
Kl. 23.00:Stort festfyrværkeri fra
toppen af Kattegat Siloen



Fakta Kattegat Silo

Beliggende på havnen i Frederikshavn
55 m høj
10 etager i ”skibet” - 13 etager i ”tårnet”
13.000 m2 bruttoetageareal
Byggestart: 13. december 2004
Rejsegilde: 1. september 2005
Lejemål fra 75 m2
Konferencerum op til 120 personer
Bemandet reception
ErhvervsService
Kantine og restaurant på øverste etage
677 vinduer i flere forskellige størrelser
194 indvendige døre / glaspartier
3 stk. 13 personers elevatorer
3 stk. flugttrappeanlæg
Ca. 12.000 t beton nedbrudt
Entreprenør: E. Pihl & Søn A/S
Arkitekt: Jens Hansen
Rådg. ingeniør: Heilskov & Co.

Kontakter


Kaj Christiansen

Frederikshavn Maritime Erhvervspark A/S
kc@fm**** Vis...
70 24****** Vis...

Emner


Kultur