Dine køkkendrømme kan gå i opfyldelse
Pressemeddelelse august 30, 2005 ErhvervMaterialerne træder i karakter i køkkenet, når der skrues op for den varme atmosfære med mørke, eksotiske træsorter, flotte farver og højglanslakerede flader gerne i skøn blanding. De nye, mørke træsorter som valnød, teak og wengé får nemlig kvalificeret modspil af stål, aluminium og spejlblanke overflader. Hos BIGA Køkken & Bad kan du netop nu få nye raffinerede detaljer i dit køkken, som ikke er set før. Kom til åbent hus hos BIGA i weekenden den 3. og 4. september og se de overraskende nyheder til skønne hjem.
Det mørke træ er igen på sit højeste. Som i 50erne og 60erne. De brune toner signalerer tryghed og hygge. Samtidig har de et strejf af eksklusivitet, klasse og stil. Træsorter som valnød, teak og wengé giver et smukt modspil til den minimalistiske stil, som præger tiden. Derfor har vi i denne sæson udvidet vores sortiment med grebsløse indretninger i de populære mørke og eksotiske træsorter. Kom ind og se de mange flotte nyheder og se de mange bud på, hvordan de varme, mørke træsorter tager sig fantastisk ud, når de kombineres med stål, aluminium og spejlblanke overflader.
Hellere bedst end først
Hos BIGA Køkken & Bad har vi aldrig haft en målsætning om at være trendsættere og være først på markedet med alle nyheder. For os er det i stedet vigtigst at sikre, at alle vores nyheder er gennemtænkte og udført i en kvalitet, som er helt i top. Vi vil hellere være bedst frem for at være først. På den måde er vi sikre på, at vores kunder er tilfredse i det lange løb.
Et godt eksempel på BIGAs filosofi om at designe produkter med omtanke er den nye grebsløse serie ZENTO. BIGA har ikke opfundet det grebsløse køkken, men til gengæld er vi stolte af, at vores modeller har nogle raffinerede detaljer, som vi er først med, siger Peter Pedersen, markedschef hos BIGA.
- Vi bruger f.eks. polyurethan-lak på vores grebsløse fronter i modsætning til syrehærdende lak. Polyurethan-lak er i familie med billak og har en meget slidstærk overflade, som endda kan poleres op, hvis uheldet skulle være ude. Vi har som de første også udviklet en ny konstruktion på de grebsløse lågefronter, der betyder, at BIGA kan levere hele låger uden samlebeslag. Det vil sige, at vores låger er lige så pæne på bagsiden som på forsiden.
Køkken med omtanke
BIGA har leveret kvalitetsindretninger, råd og vejledning til danskerne siden 1962, da kæden blev grundlagt. Køkken- og badindretningerne ordreproduceres på fabrikken i Hjorthede ved Bjerringbro efter kundens ønsker og behov og rummets muligheder. Det betyder, at alle de mere end 4500 indretninger, som BIGA leverer hvert år, er unikke løsninger, der er specielt designet og produceret til den enkelte kunde.
Du kan få yderligere information hos BIGA Køkken & Bad A/S på tlf. 86 68 60 33 eller på www.biga.dk. På www.biga.dk kan du finde åbningstiderne hos din lokale BIGA Køkken & Bad rådgiver.
Kontakter
Anita Barner Ibsen
BIGA Køkken & Bad A/S✉ info@******* Vis...
☎ 86 68****** Vis...
http://www.biga.dk
Emner
Erhverv