DICOM14 kompatibelt billedprojektion hjælper lægerne
Pressemeddelelse december 29, 2004 MultimedierBilleder i forbindelse med f.eks. undervisning
kan nu gengives med 100% ægte farver.
Læge- og medicinalvirksomheder har længe efterspurgt en projektor, der kan genskabe billeder 100% farveægte. Men først nu er det rent teknisk blevet muligt at imødekomme branchens behov for unik billedpræcision uden at løbe ind i en økonomisk forskrækkelse.
JVC har udviklet en ny generation af projektorer, hvor især JVC SX21 er velegnet til undervisningsbrug. De tidligere systemer CRT, DLP og LCD har fået stærk konkurrence, idet JVC med deres egen D-ILA teknologi nu kan skabe ægte farver i en meget høj opløsning, 1400x1050pixels. I kombination med en nuanceret gråtoneskala og høj kontrast dannes et farveægte billede med dybde og uden flimren. Tillige kan farverne opsættes til at følge forskellige farvemodes (sRGB, MacRGB mode, AdobeRGB mode, EBU mode). Dette giver en unik og præcis billedgengivelse.
For lægerne vil SX21 være et effektivt værktøj i en undervisningssituation. For med ægte farve-gengivelse vil man præcis kunne genskabe billeder af den menneskelige anatomi eller et givent sygdomsfelt. Projektoren kan yderligere kalibreres til at vise de grå nuancer så unikt, at den i samarbejde med en probe, kan projektere røntgen billeder, i en DICOM14 kompatibel standard.
SX21 kan leveres med et kabinet, der er godkendt til operationsmiljø. I samarbejde med et videokamera, kan der nu vises en live operation på selve operationsstuen. Materialet kan yderligere optages på en DVD-recorder og bruges i undervisnings øjemed. Alt udstyr er godkendt til operationsmiljøer.
Med en SX21 kan foredragsholdere lagre alle billeder på en bærbar pc, og på den måde slippe for at have styr på utallige diaskassetter. De kan nu med lethed altid vise et ønsket billede, i en given situation, uden kvalitets forringelse og uden at bruge kostbar tid på at finde det rigtige dia frem.
Yderligere oplysninger fås hos Best-Seat på telefon 39 67 11 13 eller på www.best-seat.com
Kontakter
Emner
Multimedier