PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/det-komplette-k%C3%B8kken-3204

Det komplette køkken

Pressemeddelelse september 27, 2006 Helse

Hvor meget køkkengrej skal junior have med, når han eller hun flytter hjemmefra? Og hvor mange overflødige dubletter er der dukket op i køkkenet, når hjerter smelter sammen og to husholdninger er blevet til én?

Der kan være mange gode grunde til at kigge sig omkring i køkkenskuffer og skabe. Og det behøver ikke kun være i forbindelse med en flytning. Mange gange kan det rigtige køkkenudstyr nemlig være det, der vækker interessen for at lave ny og spændende mad.

Meget afhænger naturligvis af, hvor meget man bruger sit køkken i hverdagen, og hvilken mad man laver i forvejen, men som en hjælp til alle, der gerne vil sikre sig, at køkkenet er udstyret med det rigtige grej hverken for meget eller for lidt har Imerco netop udarbejdet en liste over køkkenets basis-redskaber.

Listen er opdelt i følgende hovedgrupper: Knive, potter og pander, bageudstyr, redskaber, fade og blandet køkkenudstyr. Listen er slet ikke så omfattende, som man umiddelbart skulle tro, så selv det nyetablerede par med begrænsede midler kan roligt sætte sig for at få basis-udstyret i orden.

Meget apropos har Imerco-isenkræmmerne fra mandag den 2. oktober fundet en række gode tilbud fra køkkenserien Cook & Baker, som iøvrigt kun findes i Imerco. Serien er i de seneste år blevet et af danskernes foretrukne mærker. Cook & Baker udmærker sig ved at være designet til det danske køkken. Serien er komplet, det vil sige, at man kan få alle de køkkenredskaber, der skal til for at dække basisbehovene i en almindelig husholdning. Samtidig er kvaliteten høj, og der er kælet for de små detaljer, fortæller indkøbschef Jørn Willemann fra Imerco-kæden.
Jørn Willemann nævner ergonomiske greb, varmeisolerende materialer og et design, der er en fryd for øjet, som gode eksempler. Alle Cook & Baker produkter testes endvidere, inden de leveres til Imerco-butikkerne. Det gælder både det lille rivejern og den store stegepande.

I forbindelse med den store Cook & Baker-uge i Imerco præsenterer kæden også nogle nyheder, der nok skal skabe glæde i de danske køkkener: Blandt andet en ny stentøjsserie til ovnen i flotte sorte eller røde farver. Et sæt med 2 fade kan i denne uge som introduktionstilbud blive dine for blot kr. 99,95, spar 49,95.

Skal man skifte gryder i køkkenet, er det også nu, at man skal slå til. Imerco har tilbud på et kæmpe Cook & Baker grydesæt med 5 dele, som sælges for kr. 399,00. Det er vel at mærke kr. 800,00 under normalprisen!

Fakta:

Har du styr på basisudstyret?

Tjek dine skuffer og skabe. Kan du sætte kryds ved alle køkkenredskaber på nedenstående liste, er du godt udstyret.

Knive
__ Kokkekniv
__ Brødkniv
__ Forskærerkniv
__ Urtekniv
__ Strygestål

Potter og pander
__ Kasserolle
__ Stor gryde
__ Lille gryde
__ Sauterpande
__ Stor pande
__ Lille pande
__ Stegegryde

Bageudstyr
__ Aflang form
__ Springform
__ Pensel
__ Bradepande
__ Sigte

Redskaber
__ Piskeris
__ Paletkniv
__ Grydeskeer
__ Spatel
__ Dejskraber
__ Hulske
__ Fjerkræsaks

Fade
__ Tærtefad
__ Ovnfaste fade

Blandet køkkenudstyr
__ Arbejdsskåle
__ Køkkenvægt
__ Målebægre
__ Dørslag
__ Rivejern
__ Kartoffelskræller
__ Skærebrætter
__ Stegetermometer
__ Øl- og vinåbner


Kilde: Imerco

Emner


Helse