PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/den-giftige-bundmalings-afl%C3%B8ser-er-opfundet-2199

Den giftige bundmalings afløser er opfundet

Pressemeddelelse januar 25, 2006 Multimedier

En 100% miljøvenlig løsning

Bundmalingens afløser er opfundet!

Bundbehandling af sejlerfolkets både er blevet et miljøproblem, der ikke kan eller skal overses. I takt med, at kravene til den traditionelle bundmalings egenskaber skærpes, svækkes bundmalingernes effekt på biomasse og begroning i almindelighed. Det er der fundet en løsning på, med en garanteret holdbarhed, som ikke indebærer den årlige tids- og miljøbelastende behandling af båden.

Det danske fima Linndau/Capacité har forsket i løsningsmuligheder, og udviklet et helt nyt alternativ til den traditionelle bundmaling, en folie, testet af Teknologisk Institut og afprøvet over de sidste tre år med stor succes.
Selskabet er nu gennem afprøvning af deres prototype og markedsfører produktet.

Selskabet oplyser, at de nu har brug for samarbejdspartnere i bådverdenen, - bådejere såvel som værfter, for at sikre, at produktet lever op til alles forventninger.

Udover de begroninghindrende effekter oplyser firmaet Linndau/Capacité, at deres produkt har en anden særdeles spændende effekt. På grund af den meget lave overfladespænding har produktet nemlig også den fordel, at båden ”løftes” gennem vandet. Resultatet er, at der kræves mindre brændstof, og at en højere hastighed kan opnås. Dette forventes at få stor betydning for såvel motorbådsfolket som den aktive sejlsportsmand.

Resultaterne viser, at løsningen er enkel og billigere end den traditionelle, miljøbelastende bundmaling, og med en væsentligt længere holdbarhed. Folien lader sig let påføre af et autoriseret værft og er i sin dækkende egenskab vandtæt. Forudgående priming af nye både er derfor ikke nødvendig.

Interesserede bådejere / værfter kan henvende sig til Linndau/Capacite på telefonnr.: 87741005 henholdsvis 31211967 eller e-mail: [email protected]

Kontakter


Emner


Multimedier