Den danske mand står for skud
Pressemeddelelse februar 13, 2004 Børn og UngeI år er det skudår, og ifølge traditionen betyder det fare for de danske mænd. Den siger nemlig, at kvinderne på skuddag er i deres gode ret til at gå på frierfødder og bejle til mændenes hjerter. Men for skræmte ungkarle er der hjælp at hente...
Traditionen tro er det manden, der skal fri til kvinden. Og for de mange mænd, der er ungkarle eller har kærester, er det en universel undskyldning for at slippe for bryllupsklokkernes ringen. Men hvert fjerde år kan kvinderne trække tæppet væk under mændene - i hele 24 timer må kvinderne fri! Den 24. februar er det skuddag, og det der skydes på er mændene! Bliver manden først ramt og udsat for frieri, er prisen for et afslag 12 par handsker eller ifølge gammel skik 12 par silkestrømper.700 år gammel tradition
Traditionen stammer tilbage fra det Herrens år 1288, hvor dronning Margaret af Skotland skrev et dekret, som gav enhver kvinde "af både høj og lav byrd" lov til at bejle på skuddagen. Og dengang kunne manden ikke - som nu - undgå sin skæbne ved at ryste op med 12 par handsker. Hvis han ville afslå frieriet, var prisen 100 pund eller nok til at drive de fleste fra hus og hjem!
Hjælp til skjul
For de mange mænd, der ser frem mod den 24. februar som thailandske kyllinger mod et lægebesøg, er der dog håb forude. AXE, der normalt plejer at hjælpe mændene med at tiltrække det modsatte køn, hjælper nemlig nu de danske ungkarle med at slippe helskindet gennem dagen. På hjemmesiden www.skuddag.dk kan man få tips om skjulesteder og flugtmuligheder, og i en række supermarkeder rundt om i landet er der uddeling af hjælpemidler til at holde sig skjult på skuddagen. Her sørger AXE nemlig for at mændene gratis kan få en skuddagspose, som de hurtigt kan tage på og skjule sig for kvindelige bejlere. Skuddagsposen er en papirspose med en fortrykt afskrækkende identitet, der giver manden tid til at slippe uset væk fra frieriet og dermed til at vinde yderligere fire år som ungkarl.
Hvorfor den 24. februar?
Ved hvert skudår opstår der diskussioner om den egentlige dato for selve skuddagen. Mange mener, det er den 29., når februar i øvrige år kun har 28 dage. Men at det netop er den 24. har sin forklaring tilbage til Romerriget. Den 23. februar var guddommen Terminus dag, og var dengang kalenderårets sidste dag. Verden udgik fra Rom, og når man så skulle finde plads til en ekstra dag, var det naturligt at lægge den efter årets øvrige dage altså den 24. februar. Den skik valgte man at bibeholde også efter kalenderåret ændrede sig, og februar fik 28 dage. Og derfor er den 24. februar stadig skuddag.
Kontakter
Emner
Børn og Unge
Følg