DEMENTI af sag om lille piges død i IKEA MINNEN seng.
Pressemeddelelse februar 10, 2006 ErhvervEn tragisk sag om en lille engelsk piges død har udviklet sig på en uheldig måde.
B.T. skrev i går på deres hjemmeside, at pigen ”blev klemt af sengens jerntremmer.”I dag på deres avisforside skriver de: ”Klemt til døde i Ikea-seng.” Dette er ikke korrekt.
Pigen på bare 21 måneder døde ifølge det engelske politi, fordi hun blev klemt mellem sengen og væggen. Hun blev altså hverken klemt i eller af sengen, men mellem sengen og væggen.
Dette blev allerede bekræftet i går af såvel politiet som forældrene.
Det tragiske uheld har intet at gøre med IKEA MINNEN sengen.
Nottinghamshire politi understreger i en pressemeddelelse:
'Fra den information som er indsamlet indtil nu, fremgår det at barnets krop blev klemt mellem sengen og børneværelsets væg.
Der er intet, der på nuværende tidspunkt tyder på, at barnets hoved eller nogen kropsdele var fastklemt mellem sengedelene.
Dette er et tragisk uheld, der ikke bliver behandlet som en kriminalsag af politiet.
Den pågældende seng var købt hos IKEA, der er blevet informeret og som samarbejder fuldt ud med Brent and Harrow Trading Standards Service i den videre efterforskning af sagen.”
Det skal understreges, at IKEA MINNEN sengen opfylder de strengeste EU-standarder for voksensenge: EN1725.
Kontakter
Emner
Erhverv