PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/de-mange-intelligenser-professor-howard-gardner-i-danmark-1418

De Mange Intelligenser - Professor Howard Gardner i Danmark

Pressemeddelelse juni 8, 2005 Børn og Unge

Den verdensberømte psykolog og professor i pædagogik Howard Gardner fra Harvard University, som bl.a. er kendt for sin teori om De Mange Intelligenser, besøger Danmark i august 2005.www.howardgardner.com

Howard Gardner på Danfoss Universe
Den 5. august 2005 besøger Howard Gardner Danfoss Universe A/S. Danfoss Explorama er bygget op efter Gardners teori. Direktør Charlotte Sahl, Danfoss Universe A/S er vært.
www.danfossuniverse.dk

Howard Gardner i Ålborg Kongres- og Kulturcenter
Aalborg Tekniske skole har 200 års jubilæum i 2005 og den 8. august er skolen vært ved en konference for deltagere, der arbejder med børn og unge i Aalborg Kommune. Howard Gardner er hovedtaler om formiddagen og om eftermiddagen afholdes workshops målrettet mod de forskellige deltagere. Howard Gardner fortæller i sin egen workshop om sin nyeste bog ”Changing Minds”, om hvordan man påvirker sine egne og andres meninger og holdninger. DPU Lektor Hans Henrik Knoop leder en workshop om ”Flow Gennem Nye Arbejdsopgaver” mens SIS Akademi og DAFOLO workshops henvender sig til folkeskolelærere og ledere. For pædagoger tilbydes workshops om De Mange Intelligenser og læreplaner.
www.aats.dk Uddannelseskonsulent Marianne Nielsen, tlf.:72 50 52 95

Howard Gardner i Odense Congress Center
Den 9. august 2005 arrangerer Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) og Waves Education ApS en åben konference i Odense Congress Center. Konferencen henvender sig til alle, der arbejder med børn og unge fra 0 25 år. Howard Gardner fortæller om De Mange Intelligenser om formiddagen. Efter frokost afholdes 15 forskellige workshops: I Howard Gardners workshop er der for første gang mulighed for at høre ham fortælle om udvikling af musikalsk intelligens. Der tilbydes desuden workshops målrettet mod ledere og lærere på erhvervsskoler, workshops henvendt til ledere og lærere i folke- og privatskoler, samt workshops henvendt til ledere og medarbejdere i kommuner og dagtilbud. Konferencen slutter med, at Howard Gardner spiller sammen med talentfulde elever fra Odense Musikskole. Eleverne underholder desuden sammen med deres lærere i alle pauser. Konferencen støttes officielt af bl.a. Undervisningsministeriet.
www.waveseducation.dk Konferencesekretær Mette Lessčl, tlf.: 45 76 73 77 (kl. 8.00-13.00).
www.dpu.dk Lektor Hans Henrik Knoop, tlf.: 20 95 49 60

Howard Gardner i København
Den 10. august 2005 er Center for Ledelse vært ved et arrangement for danske ledere, hvor Howard Gardner præsenterer forskning og resultater bag Changing Minds med særlig fokus på det ledelsesmæssige aspekt. Ud over Howard Gardner vil der være indlæg fra aktører fra dansk erhvervsliv.
www.cfl.dk Virksomhedsrådgiver Ruth Znaider tlf.: 3348 8846

Changing Minds Gardners nyeste bog
Børsens Erhvervsforlag har netop udgivet ”Changing Minds Sådan Påvirkes Holdninger og Meninger” på dansk. www.borsensforlag.dk
_______________________________________________
Sekretariat: Waves Education ApS har ansvaret for tilrettelæggelse af Howard Gardners besøg i Danmark. Waves Education ApS er et lille firma med et stærkt internationalt netværk. Firmaets mission er gennem udvikling og afholdelse af kurser og konferencer at udbrede viden om hvorfor glade mennesker lærer mere. www.waveseducation.dk, Indehaver Kirsten Gibson, tlf.: 45 76 73 77

Kontakter


Emner


Børn og Unge