PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/de-danske-sm%C3%A5-%C3%B8er-etablerer-rejseklub-498

De danske små-øer etablerer rejseklub

Pressemeddelelse marts 22, 2004 Kultur

Det går godt for de 27 små danske øer, der er med i turisme-udviklingsprojektet Dansk Småø Turisme. Ved at indgå et fælles samarbejde om markedsføring har øerne generelt de senere år oplevet en stigende tilgang af turister, der ønsker en anderledes ferie i Danmark.

- Vi er så små, at vi er nødt til at løfte i flok, siger Vibeke Fenger fra Dansk Småø Turisme.

For også at tiltrække turister uden for højsæsonen etableres nu Småøernes Rejseklub, hvor interesserede turister løbende kan modtage tilbud om overnatningsmuligheder, kurser og andre arrangementer - direkte pr. email.
-Vi håber på den måde at få en direkte kontakt med de kunder der er interesserede i at besøge småøer for der er ingen tvivl om at man skal kunne li` fred og ro, og være i stand til at sætte pris på de naturoplevelser der er i lavsæsonen. Og fra mine kunder har jeg erfaret, at mange har sat sig for - med venner eller familie systematisk at besøge alle vore småøer, og derfor benytter sig af vore populære miniferier netop til det formål, siger Vibeke Fenger.

Fælles feriekatalog
Af andre tiltag, som det fælles turistsamarbejde har succes med, er feriekataloget Velkommen til de Danske Småøer, som hvert år udgives i 25.000 eksemplarer. Det har om noget sat fokus på de danske småøer, og tiltrækker hvert år både danske og udenlandske turister, der vil holde øferie. Desuden er vor fælles hjemmeside også meget populær, fortæller Vibeke Fenger.

Udover at forestå feriekatalog og hjemmeside tager Vibeke Fenger mod reservationer, deltager i messer og hjælper også individuelt de lokale virksomheder med salg og markedsføring. Eksempelvis er der så mange annoncehajer på markedet, at det næsten kræver ekspertsnilde at gennemskue deres tilbud. Derfor hjælper vi ofte de forskellige deltagere i netværket med at sortere i disse tilbud, slutter en travl, men engageret medarbejder hos Dansk Småø Turisme.

På øernes fælles hjemmeside www.oeturisme.dk kan man på den danske side finde rejseklubben og man kan her melde sig ind via mail. Prisen for et år er for en husstand kr. 100,-  
Hvert år udloddes en gavekort til en værdi af kr. 2.000 til en ø-ferie til medlemmerne af Småøernes Rejseklub.


Billedtekst:
Det er ikke kun fyret på Anholt, der tiltrækker turisterne. Også 26 andre småøer mærker en stor stigning i antallet af feriegæster.


Yderligere informationer fås på www.oeturisme.dk eller på telefon 70 20 73 73.

Kontakter


Emner


Kultur