PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/davinci-en-stol-skabt-til-flere-generationer-6098

Davinci – en stol skabt til flere generationer

Pressemeddelelse oktober 28, 2008 Livsstil

Kunstneren Leonardo da Vinci gjorde det svært for sine efterkommere at tyde de noter og konstruktionstegninger, han lavede til sine værker. Han skrev sine idéer ned baglæns – fra højre mod venstre – og lavede bevidst fejl i sine tegninger. Helt så svært har det ikke været for designerne hos Sika-Horsnaes at designe stolen Davinci, som er blevet til ud fra skitser af egne gamle modeller.

1005A Davinci

Davinci er en komfortabel kurvestol, der er skabt, så den lever op til nutidens krav om elegant design og bekvemmelighed. Samtidig har stolen bevaret den eftertragtede stil fra 50´erne og 60´erne. Davinci er en moderne designet kurvestol, der ligner gamle modeller, som kan findes på loppemarkeder. Davinci er udviklet for dem, der ikke er heldige at falde over et loppefund, og for dem der foretrækker det nye design.

Davincis høje ryg giver en behagelig siddekomfort, som giver en god støtte i ryggen. Det gør den til den perfekte stol at sidde i igennem længere tid og læse en god bog eller se en god film i tv.

Davinci er skabt til at gå i arv
Davinci lever op til høj kvalitet, æstetik og komfort, der er kendetegnende for alle møbelkollektioner fra Sika-Horsnaes.
Lige som Leonardo da Vincis værker, er stolen Davinci holdbar for eftertiden. Den er skabt til at gå i arv fra generation til generation. Davinci er en håndflettet stol, der er fremstillet af førsteklasses spanskrør - også kaldet rattan. Materialet er ikke til at slide op, og derfor er kurvemøbler af ældre model i høj kurs på auktioner og på loppemarkeder. Vil man senere udskifte sine møbler, står andre på spring for at overtage de gamle modeller.

Davinci er et af flere møbler i en helt ny kollektion af kurvemøbler fra Sika-Horsnaes. Møbelkollektionen har naturligvis fået navnet Originals.

Billedtekst:

Davinci er skabt til at gå i arv fra generation til generation. Stolen er opkaldt efter den berømte, italienske multikunstner, Leonardo di ser Piero da Vinci, der levede i 1400- og 1500-tallet. Davinci vejl. pris DKK 2415,-.

Yderligere oplysninger:

Marketingschef Louise Andreasen, Sika-Horsnaes, tlf. 55 15 42 24 eller e-mail [email protected]

Fakta om Sika-Horsnaes
Sika-Horsnaes a/s er Danmarks ældste kurvemøbelfabrik. Sika-Horsnaes a/s er en fusion mellem de to ældste producenter af rattanmøbler i Skandinavien, SIKA MØBLER A/S, der blev stiftet i 1950, og HORSNÆS DESIGN A/S, der blev stiftet i 1940. Begge selskaber har siden grundlæggelsen været specialiseret i fremstilling og distribution af rattan- og kurvemøbler, og til 1992 havde de desuden deres egne produktionsanlæg i Danmark. På grund af mangel på råmaterialer i 1989 blev der etableret et produktionsanlæg på joint venture basis i Malaysia med en tidligere underleverandør.

Emner


Livsstil