PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/danskerne-vil-have-kinesiske-adoptivb%C3%B8rn-1587

Danskerne vil have kinesiske adoptivbørn

Pressemeddelelse august 17, 2005 Børn og Unge

Over 300 danske familier på venteliste

De fleste er over et år, men alligevel kan de knap nok kravle. De er hittebørn, understimulerede og lige nu anbragt som burhøns i et legerum på et børnehjem i Guangxi, en af de fattigste provinser i Kina.

For fotografens skyld har de fået det smarte børnetøj på, som er medbragt fra Danmark, og som er doneret af internetfirmaet MiniWear.dk

Det er børn som disse, der er i høj kurs hos blandt andre danskere, svenskere og amerikanere, som vil adoptere. Ikke alene står verden i kø i disse år for at få varer produceret af fattige arbejdere i Kina eller få eksklusive varer solgt til den stigende mængde af kinesiske velhavere - for barnløse er Kina også i høj grad blevet mulighedernes land.


Over 300 på venteliste

For første gang i den danske adoptionsorganisation Danadopts 35-årige virke overhaler Kina nu Korea i popularitet. Der står 62 familier på venteliste hos Danadopt for at adoptere et barn fra Kina, og hos den anden danske adoptionsorganisation, AC Børnehjælp, står ikke færre end ca. 250 familier på Kina-ventelisten. For kun ca. et halvt år siden var tallet ca. 150. Ca. 160 børn kommer i øjeblikket fra Kina til Danmark hvert år, og mens 98 pct. af disse hidtil har været piger, har der de seneste måneder overraskende været ca. 20 pct. drenge.

- Det er umuligt at spå om, hvorvidt der er tale om en ny tendens, hvor der fremover vil komme flere drenge, end vi hidtil har oplevet. Indtil videre kan vi kun opfordre til, at vores familier på ventelisten til Kina indstiller sig på, at deres kommende barn kan blive såvel en datter som en søn, siger Tove Vase, AC Børnehjælp.

Netop Kinas tradition for, at drenge er mere værd end piger, har ført til, at der har været så mange adoptionsegnede børn på de kinesiske børnehjem. Hos specielt fattige landarbejdere efterlades pigebørn simpelthen på gaden. For hver 100 kinesiske piger, der kommer til verden, bliver der født omtrent 16 flere drenge, viser folketællingen fra 2000. Derfor er der 70 millioner kinesiske ungkarle, der er ude af stand til at finde sig en kone. Overvægten af mænd i Kina forstærkes nemlig yderligere af etbarnspolitikken.


Kummerligt

For 10 år siden chokerede den britiske dokumentar-udsendelse "The Dying Room" verden. Den viste horrible vilkår på kinesiske børnehjem, bl.a. at visse børnehjem have et værelse, hvor syge børn blev lagt til at dø.

Udsendelsen er blevet kritiseret, men der er ingen tvivl om, at vilkårerne på mange børnehjem er kummerlige. Børnehjemmet i Guangxi er langt fra et af de dårligste, for de kinesiske adoptionsmyndigheder samarbejder kun med 200-300 af de allerbedste børnehjem i landet.

For en uge siden boede min lille adoptivdatter her, og vi er taget på en fire timers bustur for at besøge stedet, hun er vokset op. Alligevel må vi kun se det pæne kontor, ikke andet. Vi formenes adgang til børnenes arealer.

Og kun børnetøjet fra MiniWear.dk gør, at vi overhovedet får et et enkelt foto af det miljø, hun har været i. Små rum, beskidte vægge, lidt legetøj. Billedet får os måske til at forstå, hvorfor en stolt børnehjemsforstander foretrækker, at vi nøjes med at se det pæne kontor.


Fakta

MiniWear.dk er en internetbutik, der forhandler skønt, smart og specielt babytøj, babytilbehør, børnetøj og børnetilbehør - til de kære små i alderen 0-8 år.

MiniWear.dk forhandler kvalitetsmærker fra næsten alle egne af verdenen, og af de forhandlede mærker kan nævnes MiniWear.dk's eget trendy tøjmærke MiniWear - til både baby og barn. Alle de viste varer finder du kun hos www.MiniWear.dk og kun i et begrænset antal, hvorfor du her altid er sikret specielle kvalitetsprodukter, som du ikke finder i andre baby- og børnebutikker.

MiniWear.dk blev i 2004 kåret af TV2 som "Den bedste baby- og børnetøjsbutik på internettet". MiniWear sælger ikke 2. sorteringstøj, men donerer det til børnehjem. F.eks. er der doneret 20 kg. tøj til et børnehjem i Letland og 9 kilo tøj til et børnehjem i Kina.

De bestilte varer leveres direkte hjem til dig med Post Danmark, så....

"Nyd tiden dejligt med de kære små, og få dem samtidig klædt smart på!"

Tøjet er doneret direkte til børnehjemmet gennem Helle Torpegaard, der har været i Kina for at hente sin egen lille pige med hjem til Danmark.

Billedtekst:
MiniWear.dk sælger ikke sit 2. sorteringstøj, men donerer det til børnehjem. Her til Guiping Børnehjem, hvor børnene er tæt pakket i det spartanske legerum. Alle disse børn ender som adoptivbørn - måske i Danmark.

Kontakter


Emner


Børn og Unge