Danske virksomheder sikrer sig mod terror og hærværk
Pressemeddelelse november 18, 2005 ErhvervDanske virksomheder sikrer i stigende grad medarbejdere og bygninger mod terror og hærværk. På et terrorsikringsseminar i Jægerspris oplevede 75 deltagere fra forskellige danske virksomheder, hvilken forskel sikring af vinduer gør, når en bombe sprænger.
London politis anti-terrorafdeling vurderer, at 90 % af de skader, der opstår ved eksplosioner, skyldes flyvende glas. Af samme grund kan sikring af vinduer og glaspartier være altafgørende i sikringsarbejdet. En særlig multilags-laminatfilm, der sikrer, at glassplinter ikke spredes, selvom ruderne splintres, kan være løsningen for mange virksomheder.
- Tendensen i Danmark er øget fokus på at forbedre sikkerheden for medarbejdere, bygninger og faciliteter. Vores kontakt til erhvervslivet og offentlige myndigheder bekræfter os i, at der er et udpræget behov for at vide mere om trusselsniveauet i Danmark, og samtidig at øge kendskabet til de mulige sikringsforanstaltninger der findes,udtaler Allan E. Basbous, Salgs- og marketingleder i 3M a/s.
For at imødekomme behovet for information, afholdt 3M i samarbejde med Niras et Terrorsikringsseminar på Jægerspris Kaserne. Deltagerne kunne blandt andet høre indlæg fra PET, en terrorforsker ved Københavns Universitet samt en foredragsholder fra ingeniørvirksomheden NIRAS. Emnet var terrortruslen i Danmark, bygningsanalyse og simulering af trykpåvirkninger til iværksættelse af forskellige sikringsforanstaltninger.
Ved to eksplosioner fik deltagerne bevis for, hvilke skader trykvirkninger kan forårsage på glas, og hvorledes det er muligt med sikkerhedsfilm at minimere de skader, flyvende glas forvolder.
- Vi anbefaler ikke udelukkende sikkerhedsfilm til at sikre sig mod terror. Det optimale vil være, at sikkerhedsfilmen indgår som en del af en samlet sikkerhedspolitik, siger David Cox, Produktchef, 3M England, der understreger, at filmen også er effektiv i beskyttelse mod indbrud og hærværk på virksomheder, da den forsinker adgangen til bygningen og letter rengøringsarbejdet efter knuste ruder.
Kontakter
Heidi Christensen
Marketingkoordinator3M a/s
✉ hchri**************** Vis...
☎ 40357*** Vis...
http://www.3msikkerhed.dk
Emner
Erhverv