PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/danske-kvinder-vil-gerne-opbevare-navlesnorsstamceller-14610

Danske kvinder vil gerne opbevare navlesnorsstamceller

Pressemeddelelse december 10, 2012 Børn og Unge

Ifølge EU bør alle medlemslande informere kommende forældre om muligheden for opsamling af navlesnorsstamceller i forbindelse med fødslen. Ny YouGov-undersøgelse viser, at danske kvinder har stor interesse for at opbevare navlesnorsstamcellerne fra deres nyfødte barn.

EU-parlamentet har opfordret de enkelte EU-lande til at opprioritere opsamling af navlesnorsstamceller til brug for såvel forskning som fremtidig sygdomsbehandling. Parlamentet har i den forbindelse opfordret samtlige medlemslande til at iværksætte offentlige kampagner, der både informerer om muligheden for donation af stamceller til offentlig brug og om muligheden for privat opbevaring.

Stor interesse blandt danske kvinder

Ifølge en undersøgelse blandt 1001 28 - 38-årige danske kvinder gennemført af analyseinstituttet YouGov er interessen for at opbevare navlesnorsstamceller høj.

Undersøgelsen viser, at hele 84 % ville overveje at nedfryse stamcellerne fra deres barns navlesnorsstamceller, hvis de automatisk fik tilbuddet i forbindelse med graviditeten. Og halvdelen angiver, at et eventuelt tilbud om opsamling ville påvirke deres valg af fødested. For 6 ud af 10’s vedkommende ville beslutningen dog afhænge af prisen, og 21 % ville kun tage imod tilbuddet, hvis det var gratis.

Den store interesse understreger behovet for information om muligheden for stamcelleopbevaring.

Gravide vil informeres

I Danmark har nybagte forældre siden 2002 haft mulighed for at opbevare deres børns navlesnors-stamceller i den private stamcellebank StemCare, der pt. har nedfrosset godt 10.000 navlesnorsstamcelleportioner og er alene på det danske marked. Som eneste land i EU har Danmark endnu ikke en national stamcellebank.

Selvom muligheden er til stede, er der imidlertid et godt stykke vej til, at de gravide informeres tilstrækkeligt om emnet, som EU opfordrer til.  Blandt de kvinder, der tidligere har født og deltog i YouGov-undersøgelsen er således kun henholdsvis 2 og 7 % blevet informeret om muligheden for opsamling af navlesnorsstamceller fra deres praktiserende læge eller jordemoder, selvom over halvdelen af de adspurgte ønsker at blive informeret i forbindelse med konsultationerne forud for fødslen.

Dertil kommer, at Sundhedsstyrelsen endnu ikke udgiver informationsmateriale om navlesnorsstamceller på trods af, at hele 43 % af de 28 - 38-årige foretrækker at konsultere netop denne instans for information om emnet.

I mange andre lande, herunder 23 stater i USA, er information om muligheden for opsamling af navlesnorsstamceller i forbindelse med fødslen lovpligtig.

Læs mere på: http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+REPORT+A7-2012-0223+0+DOC+XML+V0//EN



 

StemCare tilbyder opsamling, laboratoriebehandling og opbevaring af navlesnorsstamceller og er Danmarks pt eneste stamcellebank. Virksomheden har eksisteret siden 2002 og opbevarer pt. ca. 10.000 stamcelleprøver.

StemCare er medlem af Cord Blood Europe, sammenslutningen af førende private navlesnorsstamcellebanker i Europa. Cord Blood Europe arbejder for en harmonisering af kvalitetskrav samt ensartet håndtering af stamceller fra navlesnoren i medlemslandene. Samtidig fungerer organisationen som platform for samarbejde og erfaringsudveksling blandt de førende private banker i EU.

Emner


Børn og Unge